Det er ikke et København i topform, der går til valg i dag. Efter adskillige år på optur er det, som om byen er ved at miste momentum. Det har været tydeligt for enhver det seneste års tid: Romaerne, der skider i gaderne, banderne, der skyder i gaderne. Gaderne selv ser ud ad helvede til med prolongerede metrobyggerier bag grønne plankeværk, der er ved at segne af træthed. Boligpriserne er gået amok, kommunens kampagner for at få folk til at cykle har kun har skabt trængsel og ond stemning på cykelstierne uden at have bragt antallet af osende og støjende biler ned. FCK ligger nummer syv i Superligaen, forleden gik byen glip af EU’s agentur for lægemidler, der ellers kunne skæppe godt i den kommunale kagedåse, som den ene politiker efter den anden bliver taget med hånden nede i.
Oven i købet er det november, blæsende. Ikke færre end tre gange i det seneste døgn har ’P4 Morgen’ advaret mod »frysende våde vejbaner«, det begreb, der også er titlen på, hvad der blev Jan Sonnergaards sidste roman. Da han døde for et år siden, døde også en af de få forfattere, der for alvor kunne forstå, fortolke og forelske sig i byen, så vi andre kunne mærke det.
