Bølgerne gik højt, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i dag var i åbent samråd om den tvivl, der er blevet rejst om det faglige grundlag for den omstridte landbrugspakke. Ministeren beskyldte på et tidspunkt de radikales ordfører, Ida Auken, for at komme med injurierende udtalelser.
»Det kommer til at få konsekvenser, det kan jeg sige allerede nu«, sagde Esben Lunde Larsen, som under det over fire timer lange samråd dog afviste at uddybe, hvad han mente med det.




























