Kiana McNab venter sammen med 30 andre kvinder for at sikre sig en god plads, når kvindeherberget Harriet Tubman i Washington åbner kl. 17. Men mentalt er hun på landet i Sverige, hvor romanen ‘The Circle’ foregår.
»Den handler om nogle unge piger, der opdager, at de er hekse med magiske kræfter, der skal redde verden«, forklarer hun og lægger den svenske ungdomsroman ned i et net proppet med andre biblioteksbøger. Hun går med en lille lilla rullekuffert, der rummer hendes resterende ejendele.


























