Emil Ferris er en ret usandsynlig tegneseriedebutant. Hun er 55 år, uddannet fra kunstakademiet i Chicago, har designet legetøjsfigurer for McDonald’s og begyndte arbejdet på debuten, da et slemt anfald af Vestnilfeber i 2001 lammede hende fra livet og ned. Og da bogen sidste år omsider var færdig, antaget og trykt, strandede hele oplaget ved Panamakanalen, fordi det kinesiske trykkeri gik konkurs. Men intet af det kan ændre på, at hun gør kometkarriere med en eksplosiv kæmperoman, der måske katapulterer hende op i samme liga som jævnaldrende sværvægtere som Alison Bechdel, Lynda Barry og Julie Doucet.
’My Favorite Thing Is Monsters’er også på mange måder en usandsynlig tegneserie. Næsten 400 sider tyk og tegnet med kuglepen på notesblokpapir – komplet med spiralhuller, lyseblå linjer og rosa stribe i marginen – foregår i slut-1960’ernes Chicago og handler om den 10-årige varulvepige (!) Karen, der elsker gys og horror og drømmer om at blive hårdkogt detektiv med trenchcoat og fedorahat.
