På udskæringen på den stribede trøje hænger en sort pæreformet fjernbetjening med en rød knap. Det er en overfaldsalarm, og trykker man på den, vil røde alarmlamper fulgt af en høj lyd sprede sig blandt kollegerne på alle de omkringliggende afdelinger.
Det kan i praksis betyde afbrudte frokostpauser og er et symbol på arbejdsvilkår, der bør belønnes ved de igangværende overenskomstforhandlinger, mener Anne Askgaard Calundan.




























