Det er en solskinsdag i maj 2008, og verdens angiveligt største privatbyggede ubåd 'UC3 Nautilus' skal søsættes i Københavns Havn. En begivenhed som har tiltrukket mange tilskuere, nogle af dem festlig klædt i sømandstøj, som følger optrinnet fra kajkanten, mens et orkester spiller op.
På et videoklip fra dagen blafrer Dannebrog fra ubådstårnets top. En nervøs og berørt selvbygger og kaptajn på ubåden ser utålmodigt til fra et stillads, hvorfra en kvinde i lang, hvid pels skal navngive fartøjet og slå en champagneflaske mod ubådens sorte tårn.
Kaptajnen instruerer hende:
»Slå den ind her. Med alt, hvad du har i dig. Med al din indestængte vrede«, som han formulerer det.
