Slutter i morgen: Få fuld digital adgang for 149 kr./md.

To mænd får fængselsstraffe for at køre ind i rocker

Lyt til artiklen

To mænd på 28 og 25 år er blevet idømt fængselsstraffe ved Retten i Helsingør for at have påkørt en mandlig Gremium-rocker, da han kørte motocross sidste år.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den 28-årige har relationer til rockergrupperingen Bandidos og er blevet idømt halvandet års fængsel. Og manden på 25 år er idømt fængsel i et år og otte måneder.

I november sidste år er de to mænd kørt ind i en rocker fra grupperingen Gremium MC på Vestergade i Helsinge i Nordsjælland.

Retten har fundet, at påkørslen skete i forbindelse med en konflikt mellem rockergrupperingerne. Og derfor er de to mænd blevet dømt efter den såkaldte bandeparagraf, som giver en strafskærpelse.

De to mænd har begge valgt at anke dommene.

ritzau

Mange cykelryttere drikker keton-shots under Tour de France. Nu viser opsigtsvækkende forskning, at det kan øge det gennemsnitlige watt-tal, iltoptagelsen samt kroppens naturlige produktion af EPO. ⁠Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard har testet, om det også kan give ham vinger.⁠

Af Lasse Foghsgaard, Sarah Wind Christiansen og Andreas Sterup-Teper

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her