På videoen har betjente fra Københavns Politi trukket stavene og vælter en ung mand omkuld.
Sekunder efter træder en kvinde i let sommerkjole og med armene ned langs siden ind i billedet. Hun går et par skridt fremad og bliver brutalt skubbet af en fremstormende betjent med hævet knippel. Kvinden falder bagover, rammer en cykel med ryggen, og knalder sit baghoved i brostenene.


























