»Det er en historisk begivenhed, vi skal overvære«. »Der bliver skrevet verdenshistorie i dag«. »Det er en skelsættende begivenhed der foregår lige for øjnene af os ... i dette øjeblik«. Da Jesper Steinmetz fra TV 2 foran Hotel Capella i Singapore formelig skreg ind i mikrofonen, at det var »magisk«, afsikrede jeg min fjernbetjening og slog over på CNN. Her var korrespondenten i færd med at fremlægge resultatet af en mundaflæsningsanalyse af, hvad Kim Jong-un havde sagt til Donald Trump, da kameraet zoomede ind på de to særligt udfordrede overhoveder, mens de stod og så ud over den vulgærkapitalistiske bystats skyline:
»Det er som at være med i en sciencefiction-film«, sagde Kim, ifølge mundaflæsningen, til Trump netop i det øjeblik. En bemærkning, der nu står tilbage som noget af det mest begavede, der overhovedet blev sagt fra og om topmødet i Singapore i tirsdags under de timelange massemediale transmissioner fra begivenhedernes centrum. Eller rettere: lige nogle hundrede meter derfra. Sjovt var det i hvert fald, hvor tydeligt det fremgik af de udsendte nyhedshundes glammen fra begivenhedernes centrum, at de reelt var nøjagtig lige så langt fra dette centrum, som Deres ugekronikør, der sad i sine underbukser i et køkken i Farum Midtpunkt, men var lige så meget øjenvidne til morgenens såkaldte verdenshistoriske begivenhed som resten af verden. Bortset altså lige fra de to verdensmænd og deres nærmeste crew.
Nå, men allerede nogle timer efter var de fleste kommet helt ned på jorden og igen blevet til at holde ud at høre på. Jo, præsidenten for De Forenede Amerikanske Stater og formanden for Koreas Arbejderparti havde ganske vist haft et møde, der sådan set var gået udmærket. Uden at der af den grund blev givet de store indrømmelser eller flyttet væsentlige hegnspæle. Men dialogen imellem dem er i gang. Det virker endda, som om de har fundet en eller form for indbyrdes respekt og fælles tråd. For what it’s worth, når det nu drejer sig om to stærkt aparte magtpersoner, der ud over så meget andet også har ekstrem forfængelighed, psykopatiske træk og uberegnelige adfærdsmønstre til fælles. Ja, så er det det da bedre, at de mødes for at tale om fred, i stedet for at de ikke mødes og taler om krig. Uanset hvem vi taler om, er det da uendelig meget bedre at fyre en fed sammen i fred og fordragelighed end at fyre fornærmelser, for slet ikke at tale om atombevæbnede raketmissiler, efter hinanden.
Nu ved vi jo ikke så meget om, hvad der egentlig foregik på Hotel Capella forleden. Men det er trods alt nok sandsynligt, at den fredspibe, der blev røget, var mere symbolsk end fed. Hvilket bringer os videre til næste store ikkebegivenhed i ugens løb.
