Landsret giver 20-årig betinget fængsel i sexvideosag

Videooptagelser af to 15-årige i grove seksuelle scener er blevet spredt vidt og bredt på internettet siden de blev lavet i 2015. De første to ankesager har nu været ført i byretten, hvor begge tiltalte er blevet frifundet for deling af børneporno.
Videooptagelser af to 15-årige i grove seksuelle scener er blevet spredt vidt og bredt på internettet siden de blev lavet i 2015. De første to ankesager har nu været ført i byretten, hvor begge tiltalte er blevet frifundet for deling af børneporno.
Lyt til artiklen

Fredag er endnu en dom faldet i landsretten i en af prøvesagerne i det store Umbrella-kompleks om unges deling af sexvideoer.

30 dages betinget fængsel, lyder straffen til en 20-årig mand fra Aarhus, som delte to af videosekvenserne syv gange i 2016.

Dermed stadfæster landsretten byrettens dom fra marts, hvor han blev dømt skyldig i deling af børnepornografisk materiale.

Landsretten lægger i dommen vægt på, at den unge mand delte to videoklip.

»Ved bedømmelsen af tiltaltes forsæt lagde landsretten afgørende vægt på, at det – når man så de to videoer i sammenhæng – klart fremgik, at de forurettede begge var under 18 år«, lyder det fra landsretten.

Komplekset omhandler flere videoer, som blev optaget tilbage i 2015. To 15-årige ses i videoerne. Da de unge i videoen er under 18 år, er der tale om børnepornografisk materiale.

I sagen sigter politiet flere end 1000 unge for børneporno ved at have delt videoerne med andre unge gennem Facebooks beskedapp, Messenger. Men først har anklagemyndigheden altså rejst tiltale mod ni unge, som får behandlet deres sager i retterne.

Prøvesagerne skal sætte retning for, hvordan resten af sagerne skal behandles. Indtil videre danner der sig et billede af en kompliceret sag, da landsretten har idømt forskelligt i flere af de første syv sager.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her