Danmark uddannede litauere forgæves: Jonas kunne være blevet admiral, men Litauen kunne ikke bruge ham

Søværnet uddanner personel på sejlskibet Svanen. En sergent fra  Litauen står i forgrunden, mens søsterskibet Thyra sejler forbi. Sergenten er  ikke litauske Jonas, der optræder  i artiklen. Arkivfoto Kim Nielsen
Søværnet uddanner personel på sejlskibet Svanen. En sergent fra Litauen står i forgrunden, mens søsterskibet Thyra sejler forbi. Sergenten er ikke litauske Jonas, der optræder i artiklen. Arkivfoto Kim Nielsen
Lyt til artiklen

I en kort periode i 1990’erne førte Danmark stormagtspolitik i Sovjetunionens ruiner. Efter 50 års besættelse blev landene i Baltikum selvstændige, og den danske regering pumpede mindst 10,8 milliarder kroner i genopbygningen af særligt Litauen, Estland og Letland.

En væsentlig del af midlerne blev brugt på at uddanne nationale forsvarsstyrker. Danmark ville stabilisere Østersøen og opbygge Nato’s bolværk mod øst, i fald den russiske bjørn skulle vågne igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her