Bildøren smækker. Asfalten er ujævn, og der er mørkt på Refshaleøen. Jeg tager to trin op til døren, trykker en kode, bakser mine ting op på anden sal, trykker en kode mere, går igennem en mørk gang og ind i et stort lokale med udsigt til skorstene, røgsøjler og forbrændingsanlæg. Røgen og skyerne er oplyst af en næsten fuld Måne.
Der er allerede sfæriske lyde i lokalet. Vi krammer og siger hej. Jeg lægger mine ting, putter stik i de rigtige steder, skruer på nogle knapper og sætter mig ned i en gammel lænestol. Vi er i gang med et nyt nummer, som vi improviserer frem.



























