Hvis du normalt forbinder storm med kulde og efterår, og derfor undrer dig over de lune stormstød fra Johanne, som i øjeblikket rusker i Danmark, så er det ikke mærkeligt.
Det voldsomme blæsevejr kommer ualmindeligt tidligt i forhold til andre år.
»Det er ikke så tit, vi ser det, så det er bestemt overraskende«, siger Bolette Brødsgaard, som er vagtchef på DMI, Danmarks Meteorologiske Institut.
Siden 1891 har DMI kun otte gange registreret kraftigt blæsevejr med vindstyrker op mod storm i august, og oftest sker det sidst på måneden - altså tættere på efteråret.
DMI forventer derfor, at Johanne bliver det tidligste blæsevejr på instituttets stormliste, som går 127 år tilbage.
»Storm forekommer typisk i oktober, december eller januar, som er de store stormmåneder«, forklarer Bolette Brødsgaard, som slår op i stormlisten og kommer frem til, at sidste gang, der var vindstød af stormstyrke i august var 20. august 1990.
Campister og festivalgængere skulle ruste sig
Bolette Brødsgaard forklarer, at det særlige ved Johanne er, at den varslede storm kommer efter en periode med tørke og stabilt varmt vejr, og at DMI derfor har gjort meget ud af at advare mod vindstødene.
»Vi har vænnet os til at gå lige ud ad hoveddøren og ikke bekymre os om vejret, og derfor var stormen en helt ny situation«, siger meteorologen, som forklarer, at den jo kommer, mens folk ligger i telt, er på Skanderborg Festival, og mens der er VM i Aarhusbugten.
Johanne er i skrivende stund ved at kulminere. Den blev ikke helt så omfattende som først antaget - et enkelt sted ved Limfjorden har der været vindstød af orkanstyrke, og andre steder har vindstødene lige akkurat nået stormstyrke, forklarer Bolette Brødsgaard.
Stormvarslet kan følges på DMI's hjemmeside, men meteorologen spår allerede nu, at den ved frokosttid vil være nede på »almindeligt blæsevejr«.
Er det det her, I meteorologer taler om, når I taler om mere ekstremt vejr?
»Ja, det er det også. Og også den ekstreme varme, vi har haft i år. Vi skal regne med lidt større udsving med de klimaforandringer, der ser ud som om, de har godt fat. Det betyder flere storme og lidt kraftigere nedbør. Vejret bliver noget, vi skal forberede os på«.
Global varmerekord
Samtidig med sommerrusk herhjemme opgør New York Times, at 2018 er på vej til at blive det fjerdevarmeste år registeret.
Og - skriver avisen - i de år, man har registeret vejret, har 17 af de 18 varmeste år været siden 2001.
Flere forskere i avisen giver udtryk for, at klimaforandringer ikke længere kun er noget, de studerer; det er noget de oplever.
Som Kim Cobb, professor ved Georgia Institute of Technology in Atlanta siger, er hverken han selv eller samfundet klar til forandringerne.
»Det, vi ser i dag, får mig helt ærligt til at genoverveje, ikke kun hvilke forhold mine børn kommer til at leve under, men også hvilke forhold jeg selv kommer til at leve under, og hvilke jeg allerede lever under nu«.
De meteorologiske termer er enkelte steder præciseret.
fortsæt med at læse
