Fiskernes store fjende er på tilbagetog i Danmark

Skarven ynder at sidde på bundgarnspæle, hvor der er kort vej til byttet. Men der bliver længere imellem dem, for fiskernes store fjende er på tilbagetog.
Her er den fotograferet i Skaboeshuse mellem Nyborg og Kerteminde.
   Carsten Andreasen/POLFOTO
Skarven ynder at sidde på bundgarnspæle, hvor der er kort vej til byttet. Men der bliver længere imellem dem, for fiskernes store fjende er på tilbagetog. Her er den fotograferet i Skaboeshuse mellem Nyborg og Kerteminde. Carsten Andreasen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Den omstridte skarv er gået tilbage i Danmark.

I 2018 er der blevet talt 31.605 par ynglende skarver i Danmark. Det er en tilbagegang på næsten fem procent, oplyser Dansk Ornitologisk Forening, DOF, i en pressemeddelelse.

Tallene kommer fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet.

DOF mener, at det er på tide at nedruste bekæmpelsen af skarvbestanden i Danmark.

13 procent af rederne er i denne sæson blevet reguleret, så der ikke er fløjet unger fra reden.

Reguleringen består i, at æggene bliver olieret, prikket hul i eller at reder bliver fjernet.

»Myndighederne bør skære ned i sin dyre og omfattende skarvbekæmpelse, så der er plads til naturlige bestande af ynglende og rastende skarver i alle dele af landet«, siger biolog Knud Flensted, der er DOFs medlem af miljø- og fødevareministeriets skarvarbejdsgruppe.

Han mener ikke, at der er grund til en 'total udryddelse'.

Æder løs af truede vilde laksefisk

I alt er 4249 reder fordelt på 18 kolonier blevet reguleret.

Skarven er også kendt som en af fiskernes store fjender, da den æder løs af truede og fredede vilde laksefisk.

Mens skarven trives omkring det sydvestlige Kattegat, omkring Lillebælt, Fyn og i Nordsjælland står det slemt til i Vestjylland.

»I Vestjylland og i landets sydøstlige dele omkring Smålandsfarvandet har der været en tilbagegang på cirka 21 procent i antallet af skarvreder fra ynglesæsonen 2017 til i år«, lyder det i meddelelsen.

Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE, vurderer, at de regionale forskelle primært skyldes, at mængden af føde ændrer sig fra farvand til farvand.

»Hvis fødeforholdene er gode, kan der på et enkelt år ske stor indvandring«, siger Thomas Bregnballe.

Han tilføjer, at det tyder på, at en øget bestand af havørne i Sydøstdanmark påvirker skarverne.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her