Det var en usædvanlig mandag.
Omkring et halvt hundrede mennesker stod foran Landmandsbankens hovedsæde i Peschiers Gård ved Holmens Kanal. De fleste var damer. De ventede på, at banken åbnede klokken 10, så de kunne hæve deres penge i banken. Hvilket var enhver banks mareridt. Hvis alle kunder endte med at ville have deres penge, lå banken slet ikke inde med så mange kontanter.
Kalenderen viste 18. september 1922, og rygterne havde længe svirret om, at Nordens største bank, Landmandsbanken, var i store økonomiske vanskeligheder.
I løbet af weekenden havde der været intense forhandlinger mellem regeringen og Landmandsbanken – og en nødplan var blevet udarbejdet. Der blev indskudt en ny aktiekapital på omkring 70 millioner kroner, og staten stillede med de 40 millioner kroner.
