Det begyndte vådt og med torden over København og Østsjælland. Men så fik de morgenfriske ellers deres belønning i form af en brændende orange himmel mod øst - og to store regnbuer mod vest.
»Vi har også stået herude på Lyngbyvejen og beundret det. Det er ret spektakulært, at vi på samme tid kunne opleve to store optiske fænomener, en rødmende himmel mod øst, og de to regnbuer mod vest«, siger vagthavende Thyge Rasmussen.
Han forklarer, at en bygesky har form som en ambolt, »hvis nogen ellers kan huske, hvordan sådan en ser ud«.
Er tørke det nye danske sommervejr? Her er forskernes forventninger til fremtidens vejr i DanmarkDet vil altså sige, at skyen har en base ned mod jorden, men breder sig for oven ud i et tyndt lag, som består af iskrystaller.
»Da vi samtidig har en skyfri himmel mod Sverige i øst, kan folk altså se, hvordan solens stråler brydes i iskrystallerne, så vi får de orange og de røde farver«, fortæller Thyge Rasmussen fra DMI.
»Samtidig er himlen fuld af regndråber mod vest, og her får vi så den klassiske brydning af lyset ligesom i en prisme i alle regnbuens farver«, siger Thyge Rasmussen.
Scott Kellys fantastiske billeder fra rummet»Det eneste, vi manglede, var de lyn, der kom lidt tidligere med tordenvejret. Var det sket, havde vi haft tre helt forskellige fænomener samtidig«, siger vagthavende fra DMI.
Hurtigt bredte det meteorologiske fænomen fra himlen sig til de sociale medier.
Vildt og voldsomt vejr plager hele verden i årVi har lagt et par af eksemplerne ind i artiklen her, så også de, der har valgt at begynde dagen lidt mere mageligt kan få adgang til naturens forunderlige verden.
fortsæt med at læse





























