De to har været deroppe i knap et år, så forskerne kan undersøge følgerne af langvarigt rumophold og vægtløshed på de frivillige forsøgskaniner. Men nu går turen hjemad.
Her er nogle af billederne fra den lange sightseeingtur, de har fået i kredsløbet om vores fælles planet. Den har bl.a. budt på 11.000 solopgange og -nedgange.
Det længste ophold i rummet havde Valerij Poljakov, der var ombord på den russiske rumstation Mir i i alt 438 dage fra 1994 til 1995.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Turen hen over Jordens overflade har budt på farvestrålende syn for astronauten Scott Kelly, der har fotograferet løs under et et år langt ophold i rummet. Her har hans kamera fanget Australien.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Farvespillet har været fascinerende set fra den internationale rumstation ISS glughuller.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Sådan kan Afrika tage sig ud.
Foto:
Scott Kelly/AP
Astrunauten Scott Kelly napper her en selfie fra rumstationens udkigskuppel, hvor han har taget mange af sine imponerende billeder af Jordens fantastiske farvespil.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Kontrasterne står klart set oppe fra kellys udkigspost.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Vandfarver gør overfladen yndefuld.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Amerikaneren har også haft øje for andre motiver til sine postkort hjem til Jorden. Som her, hvor den vietnamesiske storby Ho Chi Minh City er fotograferet.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Eller her, hvor vintersneen har lagt sig over markerne et eller andet sted i den verden, Kelly har kredset over og om i et år.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Og her, hvor kameralinsen er rettet mod Himalaya-bjergkæden og dens skydække.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Andre fotos viser menneskets dårskab, som her, hvor luftforurening i Asien lægger en dis hen over området til venstre.
Foto:
Scott Kelley/AP
Astronauten har også kunnet følge med i uvejr på første parket og i sikkerhed for blæst og regn. Her ses en kraftig storm ud for Omans kyst.
Foto:
Uncredited/AP
Og her er det en snestorm, der trækker ind over den amerikanske østkyst, hvor byerne blev begravet i sne.
Foto:
Scott Kelly/AP
Kelly har taget et billede af ISS' 'postbud' Cygnus, en ubemandet rumkapsel, der medbringer tre ton forsyninger fra Jorden.
Rumstationen har sit eget lille drivhus, som blandt andet huser denne zinnia, der er ved at afblomstre. En af Kellys opgaver under det årelange ophold deroppe har været at standse mugangreb, der truede med at slå alle blomsterne på stationen ihjel.
Foto:
Scott Kelly/AP
Astronauterne må antageligvis konstant blive draget mod glughullerne og det imponerende syn af Jorden. Her er det orkanen Patricia, der baldrer ind mod Mexico.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
New York som Scott Kelly så det en morgen i maj sidste år.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
»Endelig fangede jeg dig«, skriver Scott Kelly om det foto af Bermuda, han fik held til at tage under en overflyvning. Normalt er øen dækket af et skydække.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Den italienske vulkan Etna set oppefra er et smukt syn.
Foto:
Nasa/Scott kelly
Og her er det Richat i Mauretanien, en vulkan, der aldrig gik i udbrud og hvis øverste lag i dag er eroderet bort.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Australien set fra rumstationen.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Jordoverfladen i Utah med forkastningen San Rafael.
Når Scott Kelly og Mikhail Kornjenko vender hjem kan de regne med grundige lægetjek. Et af missionens mål er at give oplysninger om helbredsfølgerne af lange ophold i rummet. Her er de to klar til opsendelsen for knap et års tid siden fra den russiske kosmodrom i Bajkonur i Kasakhstan. Men få mennesker kan returnere fra ferie med så imponerende fotoalbums som det, Kelly nu har stykket sammen.
Foto:
Nasa/Scott Kelly
Det sidste foto i serien må være det her: Det er ikke et billede at hjernens neurale netværk eller fordelingen af stof i en del af rummet, selv om det kunne ligne. Det er isdække i en del af Himalaya-bjergkæden. Man forstår hans begejstring for de motiver, han har fotograferet så ivrigt under sit årelange ophold om bord på rumstationen.