Lyt til artiklen
På min vej til arbejde, når jeg cykler ad Langeliniebroen over jernbanesporene ved Østerport Station i København, ligger der et lille rødstenshus med bindingsværk og skodder over vinduerne af udskåret træ, sådan lidt tyrolerhopsaagtigt. Der kan man stå ved pissoiret i fred og alligevel kigge ud over de grønne træer i parken ved Kastellet.
Her var det så, at jeg, mens solen glimtede mellem tremmerne, blev grebet af taknemmelighed over de geniale stunder, jeg har haft i selskab med mig selv og en skarp duft af desinficerende naftalin.
