Howaida Rostom sidder på sit værelse. Hun selv, hendes mand og de to børn Özlem på 10 år og Ibrahim på 13 år er lige flyttet. Det nye værelse er bedre end det gamle. Badeværelset er fint og toiletforholdene glimrende. Alligevel er hun ikke glad.
»Jeg kan ikke lide flytte. Første værelse var der væggelus. Nummer to var toiletterne meget ulækre, og Özlem kunne ikke lide at gå på toilettet. Her er det bedre, men Özlem er meget forvirret. Hun går rundt i det store værelse og spørger, hvor skal vi sove. Hun går rundt fra seng til seng. Hun skifter tre gange plads. Ibrahim siger bare ikke noget mere. Siden vi flyttede fra Allerød, vi kan ikke blive rigtig glade. Jeg ved ikke. Jeg er bange. Træt. Jeg ved ikke«, siger Howaida Rostom.



























