Belært af den store svindelsag om 111 millioner kroner, som er forsvundet fra statens satspuljer, tilsyneladende på grund af den centralt placerede medarbejder Britta Nielsens manøvrer, er det nu slut med, at ansatte i Socialministeriet og dets styrelser både kan udbetale tilskud og senere godkende regnskaberne.
De dage er også forbi, hvor en it-superbruger med adgang til at gå ind i alle systemer på alle tidspunkter samtidig står for at udbetale tilskud.




























