Med den politiske aftale om et nyt skilsmissesystem blev muligheden for, at blive skilt straks afskaffet, og i stedet blev der indført tre måneders ’refleksionsperiode’ for forældre, som vil skilles.
Samarbejde Efter Skilsmisse
I den periode skal forældrene gennemføre et obligatorisk digitalt forløb, som giver dem viden og redskaber. Hvis det digitale forløb ikke er gennemført, kan parret ikke blive skilt.
Forløbet hedder ’Samarbejde Efter Skilsmisse’ (SES), og det overordnede mål er at give forældre i skilsmisse viden omkring bruddets betydning for barnet og den bedste måde at støtte barnet på. Programmet er et digitalt modul på cirka en halv time, som er udviklet af forskere ved Københavns Universitet og testet i samarbejde med Statsforvaltningen i 2015-2018.
Efter at have gennemført computerprogrammet ved forældre blandt andet:
- hvordan familien påvirkes af skilsmisse
- har fået handlemuligheder i forhold til at støtte sit barn
- kan genkende reaktioner hos sit barn og kan åbne en samtale med barnet
Eksempler på indhold:
Sådan påvirkes vi af skilsmisse
Gennem den nyeste forskning får brugeren indsigt i, hvad de typiske konsekvenser af en skilsmisse er for børn og voksne, og hvad man som forældre kan gøre. Det vil understrege situationens alvor, normalisere at en skilsmisse kan være rigtig svær og give konkrete forslag til handlemuligheder.
Sådan oplever børn skilsmisse
Her vil brugeren se skilsmissen fra børnenes eget perspektiv.
Forstå følelser og reaktioner
Her vil det handle om de følelser og reaktioner, som børn har i de forskellige alderstrin. For eksempel hvorfor nogle børn reagerer med vrede og fordømmelse, mens andre bliver stille eller går tilbage i udvikling.
Krise, sorg og udvikling
Her vil brugeren lære om, hvordan vi som mennesker reagerer, når vi oplever tab i vores liv. Samtidig vil brugeren også lære, at der er et udviklingspotentiale i krisen.
Reaktion og invitation
Hertil vil de lære, at børns forskellige reaktioner kan ses, som en invitation hellere end en uhensigtsmæssig handling. For eksempel barnets vrede.
Samarbejdsformer
I denne del af modulet vil brugeren lære om forventninger til samarbejdet med den anden forældre, og om hvordan det kan være en fordel at blive ’korrekte kollegaer’, frem for at stræbe mod at blive ’virkelige venner’.
Kommunikation i børnehøjde
Her vil det handle om hvordan man på bedste vis kommunikere med sit barn omkring skilsmissen ved for eksempel at hjælpe med at give barnet et sprog.
Dilemmaer
Undervejs i modulet præsenteres brugeren for en række realistiske dilemmaer, som de skal forholde sig til. Dilemmaerne har en række svarmuligheder, hvor der kan være mere end ét rigtigt svar eller handlemulighed - ligesom i virkeligheden.
Det obligatoriske modul bygger på det vigtigste fra de 17 andre digitale moduler på den digitale platform. De øvrige moduler kan forældrene frit bruge.
Skilsmisser på grund af vold er undtaget for den tre måneders refleksionsperiode.
fortsæt med at læse


























