Regeringen og DF’s planer om at nedsætte integrationsydelsen for særligt enlige med børn øger risikoen for brud på grundloven, vurderer Institut for Menneskerettigheder. Røde partier ønsker et opgør med den lave ydelse, fordi den skaber børnefattigdom.

Efter tre år har integrationsydelsen skabt fattige børn og splittet Folketinget

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har forsvaret den lave integrationsydelse. (arkiv) 
   Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Integrationsminister Inger Støjberg (V) har forsvaret den lave integrationsydelse. (arkiv) Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Siden integrationsydelsen kom til verden i sommeren 2015, har den ageret varm kartoffel på Christiansborg, splittet Folketinget og ifølge kritikere genereret tusindvis af fattige børn landet over.

Med sin finanslov giver regeringen og DF ydelsen et nyt nøk nedad for dem, der har været på den i tre år eller længere. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at risikoen for brud på grundloven stiger, fordi flere skal leve længere på en ydelse, der kan være under et såkaldt eksistensminimum. Integrationsydelsen bliver et hedt emne i den kommende valgkamp, hvor venstrefløjen varsler et opgør med både den og kontanthjælpsloftet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her