I Nordhavnen i København modtager familierne i de 30 nye rækkehuse stadig skatteregninger af en størrelse, der vil kunne slå de fleste familiers økonomi i stykker.
Peter Thielst og Tonje Vestby, der bor i Kielgade med deres to små sønner, skal hvert år betale 84.000 kr. i grundskyld for den lille rækkehusgrund på 131 kvadratmeter, selv om Skat havde stillet i udsigt, at regningen kun ville blive på 21.000 kr.