Vicedirektør Lars Kreutzmann i den skandaleramte Akademikernes A-Kasse var manden, der efter kort tids ansættelse fik opfattelsen af, at noget var grueligt galt, og at ledende personer i organisationen misbrugte medlemmernes penge.
Han gravede detaljerne frem og gik til bestyrelsen med det, han fandt. Og én efter én er hele ledelsen siden røget ud, efter at det er kommet frem, at a-kassens direktør Michael Valentin har købt vin i store mængder, taget på vinrejser og har arrangeret private middage for a-kassens regning.
Men fredag blev Lars Kreutzmann selv fyret, og dermed er a-kassens bestyrelse gået efter at ramme budbringeren i stedet for at få ryddet op i det økonomiske og etiske morads, lyder bedømmelsen fra Anders Kærgaard, der er næstformand i whistleblowerorganisationen Veron.
Han ser afskedigelsen som en hævnakt fra en bestyrelse, der nu sidder tilbage helt uden den hidtidige ledelse.
»Lars Kreutzmann har mødt intern modstand, når han har lagt kendsgerningerne frem for bestyrelsen, og deres reaktioner er kommet meget langsomt, så han til sidst har været nødt til at gå til eksterne myndigheder også«, siger Anders Kærgaard, der fortæller, at Veron følger sagen tæt.
Anders Kærgaard finder det »uhørt«, at fyringen af Lars Kreutzmann blev offentliggjort på en måde, så man ikke kan være i tvivl om, at han er whistlebloweren.
I bestyrelsens redegørelse om fratrædelsen står der, at »Lars Kreutzmann i væsentlig grad har bidraget til opklaringen af flere af de mange kritisable forhold under Michael Valentins ledelse«.
Anders Kærgaard mener, at bestyrelsen skulle have valgt at respektere, at Lars Kreutzmann er en intern whistleblower, der ikke har ønsket offentligt spotlys.
»Det er uhørt bare at lægge navnet ud og kaste whistlebloweren for løverne«, mener Anders Kærgaard.
Kryptisk
Den administrerende direktør Michael Valentin blev i september tvunget til at forlade sin post, og han er siden blevet politianmeldt for at have brugt af a-kassens midler på ulovlig vis. I december har formanden Allan Luplau besluttet at trække sig, og samtidig fratrådte A-kassens konstituerede direktør og sekretariatschef deres stillinger.
Bestyrelsen skriver om begrundelse for nu at stoppe samarbejdet med Lars Kreutzmann, at den »desværre har måttet konstatere, at det af forskellige årsager ikke har været muligt at samle den resterende ledelse efter Michael Valentin i et fælles fortsættende konstruktivt samarbejde«.
Hvad det betyder, kan Anders Kærgaard ikke greje, men »det er virkelig kryptisk«, siger han.
Han peger på, at en intern undersøgelse først viste, at hverken bestyrelsen, formandsskabet eller den tilbageværende ledelse kunne drages - hvorefter formanden og andre topchefer alligevel valgte at gå, da flere detaljer i sagen kom frem.
»Vi har fulgt sagen tæt i uger, og kan konstatere, at man skulle have taget whistlebloweren mere alvorligt fra starten i stedet for at sætte interne undersøgelser i gang, der bare frikender bestyrelsen. Nu handler det om at genskabe tilliden til a-kassens evne til at tage vare på medlemmernes penge, men kan den siddende bestyrelse det, når de har set gennem fingre med alt det, der er sket, og fyrer den mand, der bringer sandheden frem?«, spørger Anders Kærgaard.
Efter at sagen er blevet oprullet har a-kassens bestyrelse besluttet at etableres en whistleblowerordning, »som garant mod, at der foregår ting, som må antages at være i strid med a-kassens formålsparagraf og lovgivningen«, som den nu afgåede formand udtrykte det tidligere på måneden.
Bestyrelsen i Akademikernes A-Kasse ønsker ikke at kommentere sagen lige nu, og Lars Kreutzmann selv afventer et møde med sin fagforening lige efter nytår.
fortsæt med at læse
