Dronning Margrethe er dybt berørt af togulykken på Storebæltsbroen onsdag morgen.
Seks passagerer er omkommet og 16 kvæstet i ulykken.
»Denne morgens forfærdelige togulykke på Storebæltsbroen berører mig dybt«.
»Mine tanker og min dybeste medfølelse går til såvel de efterladte og deres familier som til de tilskadekomne«, siger dronningen til kongehusets hjemmeside.
I første omgang forlød det, at otte personer var kommet til skade i ulykken, som fandt sted klokken 07.35 på lavbroen på Storebæltsforbindelsen.
Men politiet og DSB kunne senere melde ud, at ulykken havde kostet menneskeliv.
Lyntoget var på vej mod Københavns Lufthavn. Men det blev ramt af dele fra et modkørende godstog, hvorefter lyntoget foretog en hård opbremsning på broen. Der var 131 passagerer og tre medarbejdere om bord.
ritzau
fortsæt med at læse


























