Cirka 110 gange om året får Havarikommissionen underretninger om utilsigtede hændelser og ulykker på de danske jernbaner.
Omtrent 60 af sagerne udløser indledende undersøgelser. Og 8-10 af dem er så alvorlige, at der indledes en dybtgående undersøgelse af, hvad der er sket, så forløbet og årsager kan beskrives minutiøst i de havarirapporter, arbejdet resulterer i.
Målet er helt klart: »Det kan godt være, at vi ikke kan stoppe ulykken, når den er sket. Men vi gør alt, vi kan, for at forebygge, at det sker igen - eller for at minimere konsekvenserne, hvis den gentager sig«, siger Havarikommissionens chef, Martin Puggaard.
Rykkede ud med efterforskningsgrej
Når det går galt sådan, som det skete onsdag på lavbroen, da et passagertog fra DSB blev ramt af gods fra et forbikørende fragttog, så slås der alarm hos Havarikommissionen. Den modtog underretninger fra flere myndigheder, da det stod klart, at det var gået galt på Storebæltsbroen.
Et hold med souschef Bo Haaning, der er faglig chef for jernbaneenheden i Havarikommissionen, rykkede ud med det rullende kontor, hvor arbejdet med at opklare ulykken sker fra. Køretøjerne er udstyret til at klare de opgaver, der skal løses hurtigt efter en togulykke. Der kan tages prøver af stofferne så som olie, bremsevæske og kan sikres vigtige data fra det forulykkede materiel. Der er beskyttelsesgrej til efterforskerne. Og vidner og involverede kan udspørges i vognene, så snart det er muligt.
»Det er lidt som politiets kriminaltekniske køretøjer. Vi kan sikre spor og data på ulykkesstedet«, forklarer Puggaard.
Hvad kan man lære af ulykke?
Proceduren ved alvorlige ulykker er fast.
»I redningsfasen giver vi bistand til den koordinerende myndighed, som er politiet. Efterfølgende går vi over i sen sikkerhedsmæssig undersøgelse, som skal afklare, hvad vi kan lære af ulykken, og hvad vi kan gøre for at forbedre sikkerheden. Det gør vi blandt andet ved at komme med sikkerhedsanbefalinger, når arbejdet er færdigt«.
»Der foregår også en retlig undersøgelse, hvor man kigger på placering af ansvar. Den står politiet for«.
Efterforskningen af ulykken på Storebælt varetages af tre mand, der kan rekvirere oplysninger og hjælp fra andre organisationer så som Banedanmark, Danmarks Meteorologiske Institut eller politiet.
Skal have en rapport klar om et års tid
Det kommer til at tage tid, førend arbejdet med at finde ud af, hvad der egentlig gik galt onsdag morgen, er færdigt. Ifølge Havarikommissionens chef fastlægger EU’s jernbanesikkerhedsdirektiver, at der bør foreligge et undersøgelsesresultat inden for 12 måneder.
Hvornår resultaterne om gårsdagens ulykke kommer tør Puggaard ikke spå om: »Lige nu er der stor bevågenhed. Vi har det sådan, at for at bevare for troværdighed skal vi kunne underbygge de udtalelser, vi kommer med«.
Det mandskab, der sædvanligvis undersøgelser uheld og hændelser på jernbanerne, har selv kendskab til tog og skinnetrafikken fra arbejde i branchen.
»Det kan være ingeniører, tidligere lokoførere eller folk med jernbanesikkerhedsbaggrund fra signalanlæggene«, siger havarikommissionschefen.
Efter Storebæltsulykken står den faglige leder for jernbaneenheden for arbejdet med at få belyst, hvad der egentlig udløste den voldsomme hændelse. Med det vigtigste for øje: »Hvad kan vi lære for at forebygge, at det sker igen?«.
fortsæt med at læse
