Den værste togulykke i 30 år har sat sine spor.
Forsinkelserne og aflysningerne på togene er mange, og DSB-medarbejderne bag den røde service-disk på Hovedbanegården i København har siden ulykken onsdag morgen haft hænderne fulde.
Men det er ikke kun overvejelser omkring, hvornår togene ankommer eller kører igen, der krydser tankerne hos passagererne i dag. Tanken om at køre over de knap 7 kilometer på lavbroen over Storebælt med toget efter gårsdagens tragiske togulykke, hvor otte mistede livet og flere blev kvæstet, har berørt flere passagerer.
Susanne Harder ankom i formiddags på Københavns Hovedbanegård med et tog fra Aalborg. Hun stod selv på i Skanderborg, men måtte stå af i Odense for at tage en togbus til Korsør, fordi Storebælt stadig var lukket for togtrafik, inden hun kunne stå på et tog igen.
Politiet opjusterer dødstal: Otte er dræbt i togulykken»Stemningen i toget var trykket. Passagererne er berørte, og personalet er især berørt, hvilket jo er forståeligt. Det er tragisk, at otte mennesker er omkommet, og at det kunne ske. Men det hænder jo ikke ofte, så det er ikke noget, der holder mig fra at køre i tog igen«, siger Sussane Haarder, som er på vej på arbejde i København.
Kasten Sørensen står på perron 5 og venter på sit tog mod Aalborg. Han skulle have været med toget i går over Storebælt og efterfølgende med en færge til Norge, men togulykken stoppede al togtrafik over broerne, og han måtte vente til i dag.
Øjenvidne: Toget rystede, gnisterne sprang, glasskårene fløj. Og så blev alt sort»Jeg tror ikke, at jeg kan lade være med at tænke på det, der skete i går, når jeg senere skal passere broen, for det var frygteligt tragisk. Jeg sætter mig i hvert fald ikke i den forreste vogn«, siger han inden, han sætter sig ind i tredje togvogn på det lidt forsinkede tog til Aalborg klokken 10.03.
På vej over mod den røde service-disk på Hovedbanegården går Lis Bonde Jensen med sin hund. Hun er chokeret over gårsdagens togulykke, og det sætter tankerne i gang, da hun håber på snart at komme med toget over Storebælt til Holstebro, efter hendes planlagte tog er blevet aflyst.
»Det er jo tragisk, at der er seks personer, der har måtte lade livet. Så vi har ikke noget at pive over«»Men jeg tænker ikke mere over det, end at jeg sætter mig ind i toget alligevel. Der var ekstremt meget vind i går, og det er der ikke i dag«, siger hun.
Olav Monsson er rejst til Danmark fra Norge i dag. Han skal senere til Odense med et tog, hvis ikke der er for mange forsinkelser og aflysninger.
Overblik: Her er nogle af de værste togulykker i Danmark»Jeg tænker ikke så meget over om der nu er mere fare ved at rejse over Storebælt. Hvis det skete tit, havde jeg måske været bange«, siger han.
Kim Korshøj, som skal til hjem til Lemvig efter en rejse i Sydafrika, er heller ikke betænksom ved at sætte sig ind i en togkupé.
»Det er dybt tragisk, det der skete i går. Men man siger jo, at tog er mere sikkert end at køre bil. Hvis vi skulle gå rundt og være bange efter hver ulykke, der sker, kunne vi være bange hele tiden«, siger han.
Togtrafikken kører igen over StorebæltDSB oplyser, at togene mellem landsdelene nu kører igen, dog med visse ændringer.
Togene begyndte at køre igen klokken 10.45 - dog kun i ét spor over Storebælt.
Men der vil forekomme enkelte forsinkelser og aflysninger. Lyn-togene kører fortsat kun mellem Odense og Aarhus.
DSB vil løbende opdatere eventuelle ændringer på deres hjemmeside og på rejseplanen.
fortsæt med at læse


























