De ottearmede blæksprutter kan både bruge redskaber og efterligne og bedrage. Nogle mener endda, at de har humoristisk sans. Deres intelligens minder om vores, men er alligevel helt anderledes. Ottearmede blæksprutter er det nærmeste, vi kan komme på at forestille os, hvordan det kunne være at møde intelligente rumvæsner.

Med sugekoppen, med sugekoppen!

Katsushika Hokusai (1760–1849) udgav tre bind erotisk kunst i begyndelsen af 1800-tallet, heriblandt dette træsnit, der på japansk har titlen ’Blæksprutte og perledykker’, mens den engelske titel lyder 'The dream of the fisherman's wife'.
Katsushika Hokusai (1760–1849) udgav tre bind erotisk kunst i begyndelsen af 1800-tallet, heriblandt dette træsnit, der på japansk har titlen ’Blæksprutte og perledykker’, mens den engelske titel lyder 'The dream of the fisherman's wife'.
Lyt til artiklen

I 1815 – 15 år før han skabte sit mest berømte træsnit, ’Den store bølge ud for Kanagawa’ – udgav Hokusai tre bind med erotisk kunst. I et af dem findes et tryk, der på engelsk er kendt som ’The Dream of the Fisherman’s Wife’ (’Fiskerkonens drøm’) og på japansk som ’Tako to ama’ (’Blæksprutte og perledykker’). Det forestiller en nøgen kvinde, der ligger på ryggen med spredte ben og lukkede øjne, mens en stor rød blæksprutte giver hende oralsex. Blækspruttens øjne bulner ud mellem kvindens ben, og dens sugekopbesatte arme vikler sig om hendes krop. En anden mindre blæksprutte presser sit næb ind i kvindens mund, mens den snor den tynde spids af en arm rundt om hendes venstre brystvorte.

I Europa blev trætrykket tolket som en voldtægtsscene, men anmelderne kunne ikke læse japansk. I den tekst, der er placeret rundt om de tre sammenfiltrede kroppe, siger perledykkeren:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her