Dansk Folkeparti har mildt sagt trukket beslutningen længe.
Og nu kort før, at partiet ventes - som det sidste parti - at udpege kandidaterne og ikke mindst spidskandidaten til det kommende valg til Europaparlamentet i maj, melder endnu mulig kandidat sig på banen.
EU-ordfører Pia Adelsteen bekræfter over for Politiken, at hun »muligvis gerne vil stille op til Europaparlamentsvalget«.
Den nuværende gruppeformand for partiet, Anders Vistisen, har for længst lagt billet ind på at blive spidskandidat, men ledelsen har endnu ikke truffet en beslutning. Den ventes at blive truffet i januar.
Undervejs har Vistisen flere gange offentligt kritiseret DF-ledelsen for at trække beslutningen i langdrag. Noget, der ifølge de fleste DF’ere ikke har gavnet hans egne chancer - tværtimod.
Og nu melder Pia Adelsteen sig altså på banen som en mulig kandidat.
»Jeg har jo været EU-ordfører i seks år, så jeg synes ikke, det er uinteressant« begrunder Pia Adelsteen sin interesse.
Ingen kommentar til spidskandidatur
Hun er sparsom med oplysningerne om sagen, men bekræfter altså, at det er noget, hun for tiden overvejer.
»Ja, det er det, men det er jo helt op til ledelsen, hvem de vælger, til hvad det nu måtte være. Det er jo noget, de afgør, men ja, det er også noget, jeg overvejer«.
Anders Vistisen: At blive spidskandidat er ikke et kravHvis ledelsen bad dig om det, kunne du så se dig selv som spidskandidat?
»Det tror jeg ikke, jeg har nogen kommentar til«, forklarer Adelsteen og tilføjer:
»Det må være op til ledelsen, hvem den vurderer, der skal være spidskandidat. Det skal jeg ikke sidde og ytre ønske om«.
fortsæt med at læse


























