Der er ikke just topkarakterer til den 7-trins skala, som tusindvis af elever og studerende bliver bedømt efter på landets skoler, ungdomsuddannelser og universiteter. Det konkluderer en omfattende evaluering af karakterskalaen, som regeringen har bestilt, og som nu er klar.
På den baggrund vil regeringen komme med forslag til, hvordan skalaen kan ændres til det bedre. Og det er især to problemer, som evalueringen peger på, og som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) gerne vil gøre op med.
»Vi har skabt en skala, som har for stort fokus på mangler. Den går op i fejl i stedet for at belønne det, der er godt og originalt«, siger ministeren, der savner signalet i det gamle 13-tal, der belønnede den ekstraordinære præstation.
En mangel, som evalueringen også peger på. Når en elev eller studerende kommer ind til eksamen, har han eller hun som udgangspunkt karakteren 12, og så tæller bedømmerne ned i forhold til det antal fejl, som vedkommende laver. Derfor tilskynder skalaen ikke, at de studerende tager chancer, men gør dem i stedet bange for fejl.
»Når du har fokus på fejl, bliver den afledte effekt, at der er en facitliste. Det er uheldigt, for det ypperste kan man ikke på forhånd se, hvordan man opnår. Der skal man turde nogle ting. Der er måske lidt en tendens til at study for the test i stedet for at lære noget«, siger Tommy Ahlers.
»Derudover er der nogle meget store spring på skalaen, og det gør den upræcis at bruge, og det driver karaktererne op. Vi kan se i tallene, at vi har karakterinflation på de videregående uddannelser«, siger han.
Artiklen fortsætter under grafikken
Sektor: Ikke behov for 13-tal
Ifølge evalueringen oplever de, der arbejder med skalaen i praksis, at karaktererne 4, 7 og 10 er meget brede, og det gør dem sværere at bruge end resten af skalaen. Hvis bedømmerne er i tvivl, er der en tendens til, at mange vælger den høje karakter for ikke at straffe elever eller studerende. Derudover bliver der givet flere 12-taller end tiltænkt på de videregående uddannelser. I 2016 blev der uddelt 17 procent 12-taller mod en forventning på 10 procent. Hvordan regeringen konkret vil ændre skalaen, vil ministeren dog endnu ikke røbe.
Hverken på gymnasierne eller universiteterne deler rektorerne dog ministerens længsel efter det gamle 13-tal.
»Det er ikke vores vurdering, at den her undtagelseskarakter mangler«, siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.
Vil man gøre op med præstationsræset, skal man i højere grad fokusere på feedback frem for karakterer, mener hun.
Heller ikke Anders Bjarklev, der er rektor på DTU og formand for Danske Universiteter, ser et behov for at kunne anerkende den ekstraordinære indsats med en særlig karakter.
»En del af savnet efter 13-taller er primært sådan en slags hvor-var-det-dog-dejligt-i-gamle-dage«, mener han.
Hvorvidt der er behov for justeringer, vil han lade være op til regeringen at vurdere. Men både han og Birgitte Vedersø påpeger, at det gamle 13-tal var svært at oversætte til internationale skalaer, og at det derfor også gav problemer.
»Man skal være meget opmærksom på, at laver man den her helt ekstraordinære juhu-karakter igen, får vi nok det samme problem på halsen en gang til. Det vil sige, at der vil være topkvalificerede danske studerende, som vil se døren lukke i forhold til at komme ind på en række udenlandske universiteter. Og det, synes jeg, er en relativt høj pris at betale«, siger Anders Bjarklev.
Til gengæld kan de godt genkende billedet af, at der er gab midt på skalaen.
»Vi anerkender fuldt ud, at især lærere har haft et behov for karakterer mellem 4 og 7 og 7 og 10. Men da den nye karakterskala blev præsenteret af karakterkommissionen, lå der sådan set en mulighed for, at man kunne benytte 5, 6, 8 og 9 i den daglige karaktergivning og evaluering. Og det har vi ikke rigtig benyttet os af«, siger Birgitte Vedersø.
DF drømmer om gammel skala
Større opbakning får ministeren blandt lærerne på landets gymnasier. Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, genkender billedet af, at de studerende ikke tør tage chancer.
»De efterspørger en manual for at få 12. De vil gerne kende den skudsikre, risikofrie vej, fordi de er blevet sat i det system, de er«, siger han og mener derfor, at evalueringen »peger fornuftige steder hen«.
At genindføre 13-tallet er han dog ikke fortaler for.
Et »enøjet fokus på fejl« kritiserer også professor emeritus ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Peter Allerup, der har forsket i netop karakterer.
»Einstein var en af dem, der fortjente al mulig hæder for sin originalitet, og han lavede bunkevis af fejl. Hvis han blev vurderet på den måde, som vi bruger 12-skalaen i dag, var han aldrig kommet ind noget sted«, siger han.
Han er klar til helt at skrotte skalaen og i stedet indføre bogstaver, som andre lande har. Det ville være en løsning på de ifølge ham forvirrende gab mellem eksempelvis 4, 7 og 10.
»Der er al mulig god grund til at gå lidt radikalt til værks«, siger Peter Allerup.
I Dansk Folkeparti mener uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl heller ikke, at justeringer er nok. Han så gerne den gamle 13-skala genindført.
»Som jeg ser det, vil den opfylde de ting, som evalueringen peger på er et problem. Det kan man givet også gøre på andre måder, men den gamle kender vi jo, så det kunne være en nem løsning«, siger han.
Der bliver dog hverken tale om en genindførelse af den gamle eller en helt ny skala, fastslår Tommy Ahlers:
»Løsningen er ikke at sige, at vi skal have 13-skalaen tilbage. Vi bygger videre på den nye skala«.
Regeringen vil komme med et udspil i løbet af foråret.
fortsæt med at læse
