En femtedel af børn i 8. klasse føler, at de er presset ofte eller hele tiden, og at presset langt hen ad vejen kommer fra skolen.
Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, som har spurgt over 2.600 elever til deres trivsel. Næsten hver tredje pige oplever et pres ofte eller hele tiden, mens det kun er hver tiende dreng.
Ifølge Børnerådets analyser er der samtidig en klar sammenhæng mellem det præstationspres, eleverne i 8. klasse føler, og den mentale mistrivsel, som rammer flere og flere børn.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener ikke, presset i 8. klasse har noget med prøver og eksaminer at gøre. Hun ser de unges pres som et tegn på en perfekthedskultur.
»Det handler i høj grad om forældrene, der skal lade være med at køre for meget Instagram ind over deres børn, men anerkende dem for det, de er, hjælpe dem, hvis de får en dårlig karakter – og fortælle dem, at der er mange måder at få succes på«, siger hun.
Hvordan tolker du Børnerådets undersøgelse?
»Der er noget, der tyder på, at børn og unge i dag føler, at de går på tynd is, og at de føler sig skrøbelige og udsatte over for ret almindelige udfordringer, som det er at gå til en prøve i skolen. Det er et problem«.
Elever i 8. klasse føler sig presset: »De unge påtager sig nogle dybe bekymringer, som elever i 8. klasse slet ikke burde tumle med«Gør det indtryk på dig som minister?
»Ja, det gør det. Fordi dét at gå til en prøve er jo en helt almindelig og integreret del af skolen og har været det i 200 år. Så hvis det nu er sådan, at børn og elever oplever det som noget generelt skræmmende, er det et problem«.
En række eksperter ser Børnerådets undersøgelse som et udtryk for, at præstationskulturen nu også er rykket ned i grundskolen. Er du enig?
»Jeg mener ikke, vi har en præstationskultur i Danmark. Jeg mener, vi har en perfekthedskultur. Det er ikke blevet fagligt sværere eller hårdere at gå i skole, end det var for 20 eller 50 år siden. Der har altid været prøver og karakterer i skolen. Men perfekthedskulturen i dag gør, at de voksne stiller mange store krav til børn og unge om at klare sig godt hver gang – og ikke altid lærer dem at klare det uperfekte. At livet også er, at man nogle gange klarer sig dårligt«.
Hvad siger du til, at mange af de unge i undersøgelsen peger på stigende eksamens- og karakterkrav som årsag til det pres, de føler?
»Jeg mener, at det er sådan noget, de voksne spørger til. Der er ligesom en konsensus om, at det nok er prøver og eksaminer, der er årsagen«.
Hvad siger du til, at det er noget, børnene selv fortæller i undersøgelsen?
»Jeg mener, at det er de voksne, der italesætter eksaminer og karakterer som et problem. Det er bekvemt som voksen, for så kan man lægge ansvaret fra sig. Ansvaret ligger i det nærvær, som voksne skal give børn og unge. De skal sørge for at vise dem vejen frem, og så skal de også vise deres egen usikkerhed og egne fejltagelser, hvilket min egen generation er alt for dårlig til. Der skal gøres plads til både det gode og det svære«.
Reportage fra 8. klasse: »Da jeg sad til terminsprøven for nylig, havde jeg frygtet det værste. Man vil jo gerne have en så god karakter som muligt«»Og så er der det med strukturer – at vi sørger for, at der er nogle trygge rammer omkring de unge. I dag har vi f.eks. et stigende antal vikarer i folkeskolen. Vi er simpelthen for sløsede med at sørge for, at der er de samme voksne til stede omkring børn og unge i folkeskolen. At der er nogle nærværende voksne, og at det er de samme voksne hver dag, der tager hånd om de unge, sådan at de føler, at der er en voksen til stede og ser én lige ind i øjnene og ved, hvem man er«.
Men Merete Riisager, hvad siger du til, at mange unge selv peger på karakterer, skærpede adgangskrav til ungdomsuddannelser og uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse som årsag til presset?
»Jeg mener, at det handler om nogle voksne, der italesætter eksaminer og karakterer som problemet. Det mener jeg ikke, det er. Det er et symptom på problemet. Det egentlige problem er, at vi ikke er gode nok til at være til stede over for børnene, være nærværende og sørge for, at der er strukturer og ro og rammer omkring dem. Det er mærkeligt, at sådan noget som eksaminer og karakterer lige pludselig er blevet et stort problem, når det tidligere har været en helt almindelig og integreret del af skolen«.
Det ændrer ikke ved, at unges valg af uddannelse og de overvejelser, de gør sig om fremtiden, er blevet rykket længere frem, hvilket uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse er et eksempel på. Hvad synes du om, at de unge føler, de skal træffe valg om uddannelse langt tidligere?
»Det skal de ikke. Da vores forældre var børn, delte man børnene op allerede i 7., 8. og 9. klasse. Så det er ikke rigtigt, at valget ligger tidligere«.
Anerkender du, at der er nogle strukturelle beslutninger i uddannelsessystemet, som skaber nogle uheldige konsekvenser for unges trivsel?
»Absolut. Det er bare ikke de strukturer, du spørger til. Det er snarere, at der mangler struktur, nærvær og mening omkring de unge, og at de voksne sørger for hjælpe dem til at være i stand til at klare udfordringer. Problemet bunder i, at alle gerne vil have høje karakterer. Men vi skal ikke alle sammen være dyrelæger. Der er mange ting, man kan blive i verden, og nogle af dem, der f.eks. starter på en erhvervsuddannelse, kan være nogle af dem, der ender med at opfinde et nyt produkt. Hvis man tænker, at alle skal have 12-taller, opstår der en perfekthedskultur i stedet for at anerkende, at vi er forskellige, og at der er mange måder at få succes på«.
Får Børnerådets undersøgelse dig til at tænke anderledes om den måde, grundskolen fungerer på i dag med hensyn til prøver, adgangskrav og uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse?
»Nej, det gør den ikke. Men den får mig til at tænke, at vi har en udfordring med at favne vores unge og betrygge dem i, at de er gode nok«.
fortsæt med at læse
