Ti villaer bestemmer det samme som 350 lejligheder.
Sådan er demokratiet i elforsyningsselskabet Radius stykket sammen. Her skal forbrugerne senest mandag vælge deres repræsentanter til bestyrelsen. Men der er forskel på folk: Mange almene lejere har ikke samme stemmevægt som for eksempel forbrugere i enkeltfamiliehuse.
Årsagen er, at stemmeretten fordeles efter hovedmålere. Og i en del af de almene boligforeninger er der en hovedmåler til opgangen og bimålere til hver lejlighed. Dermed er der kun en enkelt stemme til opgangen.
Resultatet er, at lejernes stemmer vejer betydeligt mindre end andre forbrugeres stemmer, når resultatet gøres op.
»I min afdeling på Nørrebro har vi ti hovedmålere til 350 lejligheder. Så vi har ti stemmer. Det er helt skævt. Vi har ikke lige repræsentation eller lige mulighed for at påvirke sådan et valg«, forklarer Lars Vestergaard Christiansen, der er medlem af boligselskabet FSB’s bestyrelse.
Han undrede sig, da hans omgangskreds begyndte at få afstemningsmateriale tilsendt fra Radius, mens han ikke hørte en lyd fra forsyningsselskabet.
Det viser sig, at FSB-forretningsudvalget skal stemmer på vegne af flere tusinde beboere og at deres stemmevægt er afhængig af mængden af hovedmålere, mens andre husstande får en stemme hver.
Det er, mener Vestergaard Christiansen, noget »demokratisk sjusk«.
»Alle burde kunne stemme«
Den holdning deler Nørrebrobeboeren Anders Jensen, der er kandidat til Radiusvalget.
»Det er helt forkert. Hvis man bor inden for området, er man elforbruger hos Radius. Så alle burde kunne stemme«, siger han. I forvejen er han valgt ind i Hofors bestyrelse som repræsentant for forbrugerne. Det skete ved et valg, hvor stemmerne blev givet på baggrund af folks bopælsadresse og ikke på målerne. Den metode burde et elselskab Radius også kunne anvende for at sikre, at alle kunder kunne deltage i valget.
Han hæfter sig ved, at problemet med at basere stemmeretten på hovedmålere kan ramme især mennesker, der bor i almene boliger: »Det her har en oplagt social slagside. Og et demokratisk problem, når der er så stor offentlig interesse for Radius. Radiusvalget handler om privatisering kontra fællesskab og min oplevelse er, at det er noget mange almene lejere har en holdning til, så derfor er det ekstra ærgerligt, at der ikke er stemmeret«, tilføjer han med henvisning til debatten om et salg af forsyningsselskabet.
Det salg blev forhindret, da Socialdemokraterne og SF afviste tanken af frygt for, at den kritiske infrastruktur endte på udenlandske kapitalfondes hænder.
Lovgivning rammer kun beboere i etageejendomme med fælles hovedmåler
Men hos Radius afviser bestyrelsesformand Knud Pedersen, at selskabet kan håndtere valget anderledes.
»Elforsyningsloven bestemmer, at alle forbrugere har lige stor indflydelse, uafhængig af størrelsen på deres forbrug. Har man i en ejendom valgt at organisere sig, så man kun har ét aftagepunkt, så har de en stemme. De kan sagtens vælge at organisere sig anderledes, men så skal de betale abonnement for at have flere målere«, siger han.
»De er ikke hægtet af. De kan i deres ejendom vælge at få forsyningen delt op, så de bliver registreret med en måler i hver bolig«, fortsætter Knud Pedersen.
Selskabet peger på en vejledning fra Energistyrelsen, der fortolker loven sådan, at det påvirker elbrugernes rettigheder som forbrugere, hvis de bor i ejendomme med bimålere. Dermed er der intet aftaleretligt forhold mellem de enkelte elbrugere og elnet-selskabet, fremgår det.
Men det er en regel, der alene rammer beboere i for eksempel almene boliger, konstaterer Anders Jensen.
»Det viser eksemplet fra Ågården. Med den måde at indrette det på, virker det ikke som om man er interesseret i at give indflydelse eller få så mange til at deltage. Er det så forskelligt fra vandsektoren? Her har man sagt, at alle er vandforbrugere. Det er mærkeligt, at man ikke siger det samme om elforbrugerne«, mener han.
fortsæt med at læse
