Der er så meget rod og uklarhed om tilladelser og tilsyn med de 19 havbrug i danske farvande, at Miljø- og Fødevareministeriet i det kommende halve år skal kulegrave området og komme med forslag til, hvordan man kan få bedre styr på det.
Havbrug består af åbne bure. De kan belaste vandmiljøet med næringsstoffer fra foderet, med medicin fra behandling af fiskene og i kraft af fiskenes afføring. Nogle havbrug har ingen egentlig miljøgodkendelse.
Kulegravningen bliver iværksat, efter at Danmarks Sportsfiskerforbund har påvist tilfælde af ulovlig udsætning af importerede arter i dambrug, store overskridelser af Hjarnø dambrugs miljøtilladelse – en sag, der efterforskes af politiet – og efter at ministeriet selv fandt ud af, at mindst seks havbrug har placeringstilladelser, der er udløbet. Ministeriet har derfor bedt Kammeradvokaten om at foretage en gennemgang af samtlige havbrugs placeringstilladelser.
Østjysk havbrug brød miljøgodkendelse og gav forkerte oplysninger til kommunenDer er også problemer med at få udarbejdet de miljøtilladelser, som alle havbrug skulle ansøge om inden marts 2014.
Ansøgningerne blev indsendt, men der er kun udstedt ganske få miljøtilladelser, og de er stort set alle blevet anket til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som har underkendt dem. Det gælder både tilladelser udstedt af kommuner, og tilladelser udstedt af Miljøstyrelsen. Sidstnævnte står for tilsyn og kontrol med havbrug, der ligger mere end 1 sømil fra kysten. Resten hører under kommunerne.
Positiv modtagelse
Både Danmarks Sportsfiskerforbund og havbrugenes forening, Dansk Akvakultur, er i udgangspunktet positive overfor undersøgelsen. Med det forbehold, at han endnu ikke har set kommissoriet for undersøgelsen, siger Dansk Akvakulturs direktør, Brian Thomsen:
»Det kan umiddelbart give god mening. Der har været stillet mange spørgsmål og nogle ting er dukket op, så et eller andet sted er det måske meget klogt at få trukket en streg i sandet og få udredt, hvad der er op og ned. Så vi vil bidrage til udredningen i det omfang, vi bliver inviteret og får mulighed for det«.
I Danmarks Sportsfiskerforbund siger formanden, Verner W. Hansen, at der »er mange gode elementer i kommissoriet for undersøgelsen«.
»Det er positivt, at kulegravningen vil lægge op til en revurdering af hele grundlaget for regulering, tilsyn og kontrol med havbrugene. Det er der efter vores opfattelse et kæmpestort behov for«, siger Verner W. Hansen med henvisning til nogle af de sager, som forbundet har bragt frem.
Der kommer ingen havbrug i Kattegat foreløbigHan mener imidlertid, at kommissoriet skulle være mere præcist, når det gælder et overblik over kontrollen med de enkelte havbrug. Kontrollen bygger på havbrugenes egen indberetning af, hvor meget foder de har brugt, og hvor mange fisk de har produceret. Det giver indirekte et billede af hvor mange næringsstoffer, der er endt i havmiljøet.
Om oplysningerne faktisk er rigtige, kan kun tjekkes ved at sammenholde dem med virksomhedernes bilag for indkøb af foder og salg af fisk. Miljø- og Fødevareministeriet har tidligere oplyst til Folketinget, at kun en enkelt kommune har forsøgt sig med den form for kontrol. Det har hverken de øvrige kommuner med havbrug eller Miljøstyrelsen.
En sådan gennemgang af bilagene fra Hjarnø Havbrug, gennemført som led i politiets efterforskning af havbruget, har afsløret, at i 2017 købte fire gange så meget foder som tilladt og dermed også udledte fire gange mere kvælstof end tilladt.
Derfor bør kulegravningen omfatte den form for efterkontrol med havbrugene nogle år tilbage, mener Verner W. Hansen.
Ingen præcise rammer
Samme holdning har Socialdemokraternes miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen. Han har presset på for at få det med i kommissoriet for undersøgelsen, men uden held.
I et svar til Christian Rabjerg Madsen skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, at det er »en forståelig pointe«. Men han fastholder kommissoriets formuleringer, som ikke udstikker præcise rammer for omfanget af bilagskontrollem.
»Kun hvis man rent faktisk kontrollerer havbrugenes foderindkøb og omsætning, og sammenholder informationerne med deres miljøgodkendelser, kan man reelt afdække, om der bliver snydt. Og med de sager vi har set, er der i den grad brug for at komme til bunds på havbrugsområdet. Det er trods alt miljøkritiske virksomheder, hvorfor det har store miljømæssige konsekvenser, når de snyder med overproduktion eller producerer uden nødvendige miljøgodkendelse«, siger Christian Rabjerg Madsen.
Frygt for algesuppe, iltsvind og lakselus i KattegatBrian Thomsen fra Dansk Akvakultur håber, at undersøgelsen også kan bidrage til en afklaring, »så havbrugene kan få deres miljøgodkendelser«. De er som nævnt enten ikke blevet udstedt endnu eller er blevet underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet og sendt tilbage til kommuner og Miljøstyrelsen til fornyet behandling.
Uenighed om reglerne
Striden står især om, hvorvidt der skal gennemføres en tilbundsgående vurdering af anlæggenes indvirkning på eventuelle Natura 2000-områder i nærheden, når de nu skal have en egentlig miljøgodkendelse.
Det mener nævnet, som støtter sig til flere afgørelser fra EU-domstolen i sager fra andre lande. Natura 2000-områderne er beskyttet under EU’s habitatdirektiv. Dansk Akvakultur er uenig og har stævnet nævnet i forbindelse med dets afvisning af en miljøgodkendelse til et havbrug i Smålandsfarvandet nord for Lolland.
»Vi mener ikke, at den type eksisterende virksomheder er omfattet af en fuld habitatkonsekvensvurdering. Og så er der også forskellige andre faglige ting i afgørelsen, som vi ikke er enige i«, siger Brian Thomsen.
Dansk Akvakultur vil have sagen behandlet ved Vestre Landsret og ønsker dens principielle spørgsmål forelagt for EU-domstolen.
Sportsfiskerforbundet mener omvendt ikke, at der kan være tvivl om, at der skal gennemføres en konsekvensvurdering, når et havbrug skal have miljøtilladelse. Uanset om anlægget har ligget på stedet længe. Forbundets formand, Verner W. Hansen, vurderer, at en sådan vurdering kan føre til lukning af flere havbrug.
fortsæt med at læse
