Naturfolk og landbrug i usædvanligt parløb om stort klima- og naturudspil

Med et milliardbeløb i startkapital fra staten vil man kunne få sat gang i jordfordeling i landbruget, så den lavtliggende jord bliver taget ud af produktion til gavn for både landbruget, naturen, klimaet og miljøet.

Det er den ene del af et fælles udspil fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening (DN), som de to organisationer fremlægger torsdag. De forestiller sig, at 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til natur eller græsning. Det svarer til knap det dobbelte af Falsters areal.

Landbruget slipper af med noget ikke særlig produktiv jord. Klimaet slipper for en masse klimagas, da de lave jorder i dyrket tilstand bidrager med 10 procent af landbrugets klimabelastning. Naturen kan få mere plads, og vandmiljøet vil slippe for noget kvælstof.

»Vi har en naturlig interesse i at få de dårlige jorder taget ud af landbrugsdrift. Det handler meget om at komme i gang. Det er en plan med store perspektiver i, men den kræver nogle penge«, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Hverken udspillet eller Martin Merrild sætter et konkret beløb på, men DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding, taler om »en grøn milliard« det første år.

»Det håber vi, at politikerne er villige til at skyde efter det her projekt, fordi man får så meget godt ud af det: Man får klimagevinster og genetablering af ådale, som kan bidrage til klimasikring, og landbruget kan dyrke den jord, det giver mest mening at dyrke. Det er bare en vanvittig god investering«, siger hun. Med streg under investering, for nogle af pengene vil komme ind igen.

Det samme understreger Martin Merrild. Pengene skal blandt andet bruges til at opkøbe jord, så interesserede landmænd kan få noget ordentlig landbrugsjord til erstatning for lavtliggende arealer, men jorden skal ikke foræres væk. Håbet er i øvrigt, at andre interesserede, for eksempel forsyningsselskaber og fonde, på sigt vil skyde penge i jordfordeling.

Ammoniakregler skal ændres

Jordfordeling har mange fortalere, også i Folketinget, men der er foreløbig kun afsat 150 millioner kroner til formålet, og det kommer man ikke langt for.

Ikke mindre bemærkelsesværdigt er det, at de to organisationer også er enige om at foreslå en mere fleksibel fortolkning af de regler, der skal hindre, at følsom natur bliver belastet med ammoniak. Det skyldes hensynet til naturbeskyttelsen, siger Maria Reumert Gjerding:

»Ammoniakbelastningen af den følsomme natur vil falde, og landbruget får nogle andre virkemidler til at opfylde kravene. Det løser en frygtelig situation for mange landmænd, som i dag er helt fastlåst. Det er et klokkeklart eksempel på, at vores interesser faktisk kan forenes«.

I Det Økologiske Råd kalder landbrugsfaglig medarbejder Leif Bach Jørgensen de to udspil for »nødvendig brug af sund fornuft«. »Det er i høj grad i overensstemmelse med vores tanker. Jordfordeling er virkelig en win-win-mulighed«, siger han.

Han mener, at forslagene er godt i tråd med andre initiativer, for eksempel arbejdet med såkaldt målrettet regulering af landbruget, så der stilles forskellige miljøkrav til landbrug alt efter deres jordtype og de omgivelser, de ligger i. Det passer også sammen med de igangværende forhandlinger om en reform af EU’s landbrugsstøtte, hvor Danmark arbejder for, at landmænd ikke mister støtte, hvis de udlægger noget af deres jord til natur.

På Christiansborg får de to organisationers udspil en forsigtig, men gennemgående positiv modtagelse med forbehold for økonomien i det, for eksempel fra Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen. Hans kollega fra Liberal Alliance, Carsten Bach, siger:

»Det kommer vi til at vurdere meget nøje. Når to så modsatrettede interessenter kan blive enige om noget, er man politisk nærmest forpligtet til at tage det med ind i ligningen«.

Socialdemokraternes Simon Kollerup er glad for, at de to organisationer er gået sammen om fælles forslag. Han peger på, at Socialdemokratiet selv har foreslået en omfattende jordfordelingsreform.

Hos Enhedslisten er Søren Egge Rasmussen tilfreds med et forslag til, hvordan landbruget kan levere på klimaet. Han foreslår at finde finansieringen i EU’s landbrugsstøtte.

fortsæt med at læse

Rigide regler forhindrer landmænd i at tage hensyn til miljø og dyrevelfærd:

»De trækker lige så stille gulvtæppet væk under os, når vi ingenting må«