Kan man se, om en kvinde er jomfru ved at tjekke lagnet for blodpletter dagen efter bryllupsnatten?
Ikke hvis man spørger Lægeforeningen. Det nemlig ikke alle kvinder, der bløder efter den første gang, de har haft sex.
Fredag den 8. februar debatterede Folketinget regeringens forslag om at forbyde konstruktionen af kunstige hymen, fordi idéen om en »jomfruhinde« er en myte ifølge regeringen. Forslaget fik bred opbakning fra Socialdemokratiet, Alternativet, De Radikale og Dansk Folkeparti. Alligevel møder forslaget kritik fra en række faglige instanser – herunder Det Etiske Råd, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab og Lægeforeningen. Det fremgår af et høringsnotat fra Sundheds- og Ældreministeriet.
Lise Møller, der er overlæge og medlem af Lægeforeningen, mener ikke, at et forbud er nok til at ændre kulturen, som ligger til grund for indgrebene.
»Vi mener ikke, at forbuddet vil føre til noget positivt. Snarere er der en risiko for, at det vil føre til, at der er nogle kvinder, der vil blive udstødt fra deres familie eller direkte vil kunne risikere at kunne miste livet. Det er selvfølgelig det grelleste tilfælde. Men én, der bliver slået ihjel, er for mange«, sig hun.
Et lovforslag vil forværre kvindernes situation
Politiken bragte fredag den 8. februar en artikel, hvor Det Etiske Råd siger, at de heller ikke støtter forslaget – blandt andet fordi det i værste fald kan føre til æresdrab på de kvinder, der ikke kan vise fremvise blod på lagnet efter at have haft sex på bryllupsnatten.
Etisk Råd: Det her lovforslag kan føre til, at kvinder bliver slået ihjelLægeforeningen bakker op om denne påstand. De mener ikke, at et forbud alene vil ændre noget ved den opfattelse, som den gruppe, der tror på, at kvinder altid bløder efter at have mistet deres mødom, har.
»Det gør ikke nogen klogere, at der er et forbud. Vi mener, at oplysningens vej er bedre, og vi skal dermed være sikre på, at alle får den viden, der er nødvendig. Viden vil medføre, at indgrebet ikke efterspørges«, siger hun.
Myten skal manes til jorden
I sundhedsminister Ellen Trane Nørbys (V) kommentar til de forskellige høringssvar, anfører hun:
»Jomfruhinden som noget, der sprænger første gang, man har samleje, er nemlig en myte, og når kvinder føler sig nødsaget til at få foretaget indgreb på baggrund af urealistiske forventninger, der ikke er baseret på fakta, er der brug for en indsats for at få manet myten i jorden«.
Ifølge høringsnotatet mener Lægeforeningen, »at det ville være bedre, hvis indgrebet hverken blev efterspurgt eller foretaget«.
Hvis indgrebet ikke bliver efterspurgt, er det så ikke et lidt letkøbt argument, I anfører i jeres høringssvar?
»Det kan du have ret i, og det er måske heller ikke den mest heldige formulering. Men det, vi mener, er, at en kønskrans i sig selv ikke medfører, at man kan dokumentere, om man er jomfru eller ej. Også andre trossamfund såsom Indre Mission og Jehovas Vidner siger, at man ikke skal have noget samliv før ægteskabet. Men der tror jeg ikke, der er nogen, som kontrollerer lagnet morgenen efter. Det er ikke blodet, men den viden, man selv har om, at man har reservereret sig til en anden, der er vigtig«.
Et andet problem er ifølge Lise Møller, at man ikke ved, hvor mange kvinder, det reelt set drejer sig om.
Oplysning, oplysning, oplysning
Ifølge tal fra RED Center mod æresrelaterede konflikter, der er et landsdækkende tilbud om professionel rådgivning om æresrelaterede konflikter, blev der i 2018 rettet 108 henvendelser vedrørende »mødomsspørgsmålet«.
Tallene dækker over opkald på centrets hotline samt beskeder i deres brevkasse. Det betyder, at en person godt kan have haft flere problemstillinger eller henvendelsesårsager i forbindelse med en henvendelse.
»Når de ringer til vores anonyme hotline, er det jo anonym rådgivning, vi giver dem. Vi henviser til en YouTube-video, der er lavet af to norske forskere. Her bliver den kvindelige anatomi præsenteret med fakta meget konkret og præcist, og det varer ikke mere end en halv time. Og så snakker vi om, hvad de er bange for, og hvorfor de tror, at de bliver slået ihjel, hvis der ikke er blod på lagnet efter samleje«, siger Anita Johnson, der er direktør i RED Center mod æresrelaterede konflikter.
»Jeg synes, at der skal være kæmpe kampagner om det med masser af oplysning. Det skal være i folkeskolerne, og det skal være i gymnasierne. Det skal være alle steder. Jeg går dog også ind for, at vi ikke fastholder nogle kvinder ved at sige, at der findes en løsning i, at de kan få en ny mødom via en rekonstruktion. Det får de ikke. Jeg vil meget hellere have, at vi siger, at man ikke kan få foretaget indgrebet i Danmark – og det vi så kan gøre i stedet for, det er oplysning, oplysning, oplysning. Der skal fuld skrald på en oplysningskampagne, der med jævne mellemrum bliver taget op i skolerne«.
Tror du, at hele debatten om et forbud kan hjælpe til, at man får bredt den manglende oplysning ud?
»Jeg tror ikke, at der er nogen, der forestiller sig, at et forbud flytter noget som helst alene. Jeg tror, at det bliver efterfulgt af en række oplysningskampagner. Så lang tid vi siger, at det er muligt at få den her rekonstruktion, så bliver vi ved med at fastholde kvinderne i, at de faktisk skal være jomfruer. Og så køber vi jo præmissen om, at hvis en person er truet af et eller andet, så kan man fjerne truslen via et indgreb. På den måde fastholder vi kvinderne i en forkert præmis«, siger hun.
fortsæt med at læse
