Engell: Sass vinder ved at vise sårbarhed

Henrik Sass Larsen (S) stod i Politiken frem og fortalte, at han har lidt af depression. Han mener godt, han kan være minister, hvis regeringsmagten skifter ved det kommende valg. Og Sass' melding vil formentlig ikke skræmme danskerne væk, når de skal sætte deres kryds, vurderer Hans Engell.  Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Henrik Sass Larsen (S) stod i Politiken frem og fortalte, at han har lidt af depression. Han mener godt, han kan være minister, hvis regeringsmagten skifter ved det kommende valg. Og Sass' melding vil formentlig ikke skræmme danskerne væk, når de skal sætte deres kryds, vurderer Hans Engell. Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det vil næppe skade socialdemokraten Henrik Sass Larsen, at han har fortalt, at han har haft en depression. Tværtimod vil mange sikkert synes, at det er rart at se en menneskelig og sårbar side af den ellers kontante toppolitiker.

Det vurderer politisk kommentator Hans Engell, efter at Sass Larsen i et interview med Politiken har fortalt, at han igennem længere tid har fået behandling hos en psykolog for en depression.

»Der har været et billede af Henrik Sass Larsen som machomanden. Som den benhårde stålmand, der kunne klare hvad som helst og som det er rigtig hårdt at støde sig på, uanset om man er politiker eller journalist, siger Engel.

»Det billede ændrer sig med et slag, når han står frem og fortæller om sin egen sårbarhed og de psykiske problemer han har været i.

Mette Frederiksen er tryg ved Sass: Psykisk sygdom skal ikke bestemme, om man kan bestride en ministerpost

Hans Engell, der har fulgt dansk politik i årtier, fortæller, at det tidligere er blevet taget positivt imod, når politikere er stået frem med personlige problemer.

Han nævner blandt andet Sass' partifælle Pernille Rosenkrantz-Theil, der for nogle år siden fortalte, at hun havde haft stress.

»Den form for åbenhed tror jeg, at vælgerne sætter pris på, siger Engell.

Henrik Sass Larsen: »Jeg er vant til at være i kontrol med alt, hvad jeg foretager mig. Det var jeg ikke her. Jeg var bare så træt, så træt, så træt«

Selv om Sass viser en sårbar side af sig selv, vil det næppe rokke ved hans magtposition, vurderer Engell.

»Men det er klart, at der vil være fokus på, om han har styrke og helbred til at passe sine ting. Det skal han bevise i de kommende måneder - at han er ovenpå og kan overkomme tingene.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her