I dag tager Skattekommissionen hul på undersøgelse. De første vidner kunne have forhindret milliardsvindel, hvis nogen havde fulgt op på deres advarsler.

Danske skatteydere lænset for milliarder: Advarsler om udbyttesvindlere blev overhørt i årevis

Foto: Thomas Borberg (arkiv)/POLFOTO
Foto: Thomas Borberg (arkiv)/POLFOTO
Lyt til artiklen

De kunne have været heltene i denne historie. Hvis bare nogen havde reageret på deres advarsler, havde der måske slet ikke været en sag om svindel med udbytteskat – sagen, som kostede de danske skatteydere mindst 12,7 milliarder kroner.

I dag får de som de første chancen for at fortælle deres version af historien, når Undersøgelseskommissionen om Skat begynder at afhøre vidner i en proppet retssal på Frederiksberg.

Du lytter til Politiken • Hør podcast: Kan en kommission overhovedet forklare Skats kollaps?

Sagens fire første vidner hedder Bo Daugaard, Jens Lundgaard, Linda Severinsen og Tina Laustsen. I 2010 arbejdede de alle i Skatteministeriets Interne Revision (SIR). De skulle holde øje med, at alt gik forsvarligt for sig hos styrelserne under Skatteministeriet. Blandt styrelserne var Skat langt den største og vigtigste.

12 minutter før Skat stoppede hullet, røg der 105 millioner af sted til svindlerne

10. maj 2010 lagde de sidste hånd på et 17 sider langt dokument, som de stilede til departementschef Peter Loft, den øverste embedsmand i Skatteministeriet.

Pegede på hullerne

Titlen på forsiden lød udramatisk: ’Undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af udlændinge – udbytteskat’, men dokumentet var en bombe. De fire interne revisorer gjorde opmærksom på de vigtigste af de huller, som internationale svindlere kort tid senere også fik øje på. Svindlerne nåede at dræne den danske statskasse for mindst 12,7 milliarder kroner fra 2012 til august 2015, før svindlen blev opdaget og hullerne lukket.

Set i bakspejlet og med viden om, hvad der senere skete, gør det næsten ondt at læse de fire revisorers beskrivelse af, hvordan det gik for sig hos Regnskab 2, som hos Skat havde ansvaret for at godkende tilbagebetaling af udbytteskat til udlændinge, som havde fået trukket kildeskat af udbytte af deres danske aktier, og som havde krav på at få skatten refunderet:

»Regnskab 2 udfører ikke kontrol af, om den pågældende investor reelt er aktionær i det pågældende selskab, eller om pågældende investor reelt er skattepligtig til det pågældende udland. Blanketten gennemses af Regnskab 2 for at kontrollere, om alle oplysninger er med. Herefter udbetales refusion«.

Hemmelig rapport: Alle vidste at det sejlede i Skat

Sådan var det: Skat førte ingen kontrol. Hvis ansøgningsblanketten var udfyldt rigtigt, blev pengene udbetalt.

Milliarder strømmede ud af statskassen på den måde fra 2012 og de næste tre år, ifølge Skat og bagmandspolitiet på følgende måde: Internationale bagmænd oprettede pensionsfonde i lande, for eksempel USA, hvor en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark sikrede, at de kunne få udbytteskat på danske aktier refunderet 100 procent.

Derefter søgte de – igen ifølge bagmandspolitiet og Skat – ved hjælp af forfalskede dokumenter tilbagebetaling af skat på udbytter fra aktier, som de ikke ejede og derfor hverken havde fået udbytte fra eller betalt skat af.

Nu jagter Skat pengene

Det kunne kun lade sig gøre, fordi ingen hos Skat kontrollerede, om ansøgerne var aktionærer, og om de havde modtaget udbytte og betalt skat af udbyttet.

Derfor fører Skat mere end 400 retssager mod pensionsfonde og selskaber i blandt andet USA, Canada og Malaysia for at få nogle af de 12,7 milliarder kroner tilbage. Og bagmandspolitiet efterforsker på fjerde år sagen i et forsøg på at få de skyldige straffet.

Skat jagter flere end 400 personer og selskaber over hele verden

Men hvorfor fik det gabende hul lov til at stå åbent, at det kunne misbruges frem til august 2015? Og hvem – om nogen – bærer ansvaret? Det skal undersøgelseskommissionen forsøge at finde ud af.

Det var ikke, fordi topchefen, departementschef Peter Loft, ikke reagerede på advarslerne: Han nedsatte en arbejdsgruppe til at se på sagen. Den kom der intet ud af. Det kunne Peter Loft måske have fået en forudanelse om, for revisorerne nævnte i samme rapport, at SIR i 2005 undersøgte udbytteskatten og kritiserede, at »det i visse situationer var muligt at få udbetalt udbytteskat, selv om der ikke til Skat er indbetalt den indeholdte udbytteskat«. Det var der også dengang en arbejdsgruppe, som så på. Det kom der heller ikke noget ud af. Årsagen til, at arbejdsgrupperne ikke førte til noget, kunne måske også aflæses i de interne revisorers rapport i 2010: Ansvaret for administration af udbytteskatten var spredt på så mange afdelinger i Skat, at ingen vidste, hvem der havde det overordnede ansvar.

John Hansen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her