Københavns Politi oplyser, at det er massivt til stede i et område nordøst for Østerport Station.
Der er blandt andet antiterrorbetjente og adskillige udrykningskøretøjer på stedet, hvor blandt andre Forsvarets Efterretningstjeneste har til huse.
Det skyldes, at det har fået en anmeldelse om et mistænkeligt forhold i området. Det skriver politiet på Twitter.
Politiet vil foreløbigt ikke komme nærmere ind på hvorfor.
Københavns Private Gymnasium ligger i Præstøgade, hvor eleverne er blevet holdt inden døre i frikvarteret på grund af aktionen. Unge, der ankommer til til stedet, får deres tasker kontrolleret af betjente med maskinpistoler.
Tidligere på morgenen stoppede S-togene ikke ved Nordhavn og Østerport Station på grund af politiets arbejde, men betjeningen af de to stationer blev hurtigt genoptaget.
ritzau/Politiken
fortsæt med at læse




























