Løn og resultater skal hænge sammen, og der skal vises samfundsansvar, kræver investorerne og politikerne.

Bundlinjen: Oprøret breder sig mod de ekstreme lønninger til topledere

Novo Nordisks direktør, Lars Fruergaard fik i  2018 41,3 millioner kroner i samlet aflønning. Er det rimeligt, lyder spørgsmålet i stigende grad.   Arkivfoto Niels Hougaard
Novo Nordisks direktør, Lars Fruergaard fik i 2018 41,3 millioner kroner i samlet aflønning. Er det rimeligt, lyder spørgsmålet i stigende grad. Arkivfoto Niels Hougaard
Lyt til artiklen

Bestyrelserne i de store danske virksomheder står i et alvorligt dilemma. På den ene side skal topchefernes lønninger være så høje, at de kan tiltrække de bedste chefer. På den anden side er der et voksende oprør mod ekstremt og meget store lønninger hos investorer og politikere, som mener, at markedsmekanismen er brudt sammen. Det er en helt aktuel udfordring i Danske Bank, som er på jagt efter afløseren for Thomas Borgen. Hvidvaskskandalen gøre det både vanskeligere og dyrere at ansætte den rette i jobbet.

Torsdag var det aktionærerne på Novo Nordisks generalforsamling, som stillede spørgsmål til aflønningen af den administrerende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen. Hans samlede aflønning nåede i 2018 41,3 millioner kroner, en stigning på næsten 30 procent i forhold til 2017. Novo Nordisks formand, Helge Lund, måtte love, at bestyrelsen vil se nærmere på lønniveauet i koncernen. Det skal kunne retfærdiggøres, ikke bare over for alle medarbejdere og aktionærer, men samfundet generelt, sagde han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her