Det hele begyndte i Sverige i 1968 som noget hidtil uset: Politikere, der mødes med borgerne og hinanden og snakker om politik. Uden dagsordener, uden bagtanker og uden konflikt. Men med den demokratiske samtale i fokus.
Almedalsugen på Gotland i Sverige inspirerede de omkringliggende lande, der siden har afholdt folkemøder som det, danskere valfarter til hvert år på Bornholm. Også de baltiske lande har taget ideen til sig.
Nu skal resten af verden have lov at lære af erfaringerne fra de nordiske og baltiske folkemøder. De organisationer, der står bag dem, er blevet enige om at danne et fællessekretariat, der skal hjælpe interesserede i andre dele af verden, når de selv vil prøve at stable folkemøder på benene.
Der er et behov for at mindske afstanden mellem system og borgere.
De har netop stiftet en forening for demokratifestivaller og det, vi herhjemme kalder folkemøder.
Den politiske samtale i norden inspirerer
Målet er ifølge Zakia Elvang, der bliver bestyrelsesformand, at hjælpe hinanden og nye folkemøder med erfaringer og viden om, hvordan de store politiske debatmøder og -træf bliver arrangeret, og hvordan den demokratiske samtale bliver fremmet.
Der er allerede kommet flere henvendelser fra grupper og myndigheder, som gerne vil kopiere ideen.
Folkemødet
Inspireret af den svenske folkemødetradition i Almedals-ugen, hvor svenskerne mødes på Gotland.
Finder i Danmark sted på Bornholm.
I 2018 samlede det over 100.000 mennesker og 1.125 organisationer, foreninger og partier.
Det hele arrangeres afForeningen Folkemødet.
»Vi snakker for eksempel med folk fra Georgien og Etiopien om det. Det er en idé, der har bred resonans på tværs af grænser og kulturer«, siger Elvang.
Hvorfor fænger det så bredt?
»Der er et behov for at mindske afstanden mellem system og borgere. Og der er et kæmpebehov for, at vi taler med hinanden, og at vi skaber mødesteder og anledninger til det«, forklarer hun.
»Når nogle af de andre lande ser mod os, så kan de se, at nogle ting fungerer for os. At politikerne kan få lov at gå i fred på gaden. Det fungerer i kraft af den måde, vi har samtalerne på. Når ni lande har held til at kunne holde de møder, må det være en form, der kan anvendes andre steder i verden«.
Flere lande er på vej med deres egne folkemøder
Der er allerede opstået et europæisk folkemøde, Jubelfestivallen, i Bruxelles. Holland er på vej med et folkemøde i år, som er arrangeret af landets regering og den hollandske kommuneforening.
»Alle kommuner kommer til at sende politikere og borgere til deres folkemøde i busser. Det er en sej måde at sikre deltagelse på«.
Også lande som Ukraine og Moldova ser på mulighederne for at stable deres egne folkemøder på benene. I USA arbejder en folkemødegruppe på at afholde et møde i Berkeley i Californien.


























