Lørdag 23. februar var en 20-årig mand på vej over et fodgængerfelt på Nørregade i København, da han blev ramt af en bil. Han blev slynget hen over bilen og landede på asfalten, alvorligt kvæstet, men med livet i behold.
Den bil, der kørte ham ned, havde politiet i hælene. En patruljevogn havde taget kontakt til bilen ved Vor Frue Plads, men de unge mænd i den grønne Seat stak af, og politiet fulgte efter i en intens biljagt gennem det indre København en lørdag nat, hvor gaderne vrimlede med unge mennesker i byen. Da flugtbilen ramte den 20-årige mand i fodgængerfeltet, blev han endnu et offer i statistikken over politiets såkaldte eftersættelser.
Politiken har undersøgt alle eftersættelser med personskade, som har været behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), siden klageinstansen blev etableret i 2012.
Kortlægningen viser, at DUP siden 2012 har behandlet 38 sager med i alt 49 ofre. 12 personer er blevet dræbt under eftersættelser, mens 37 er kommet alvorligt til skade. Dertil kommer et ukendt antal tilskadekomne betjente, som der ikke føres statistik over. Knap en tredjedel af ofrene er udenforstående borgere. Resten er personer i de køretøjer, som politiet har jagtet.
Til sammenligning har politiets brug af skydevåben i samme periode resulteret i mindre end halvt så mange dødsofre og sårede, viser årsberetningerne fra DUP.
En risikoroulette
De samlede konsekvenser af politiets eftersættelser er aldrig tidligere undersøgt i Danmark, hverken af forskere eller myndigheder, men i Sverige har Jörgen Lundälv, docent i trafikmedicin ved Umeå Universitet, forsket i emnet, og han er ikke i tvivl:
»Biljagter er det farligste, politiet foretager sig«, siger han:
»De inkluderer altid en kolossal risiko. Når du indleder en biljagt, ved du aldrig, hvordan den ender – du ved ikke, om der er børn i bilen eller andet. Du kører på chancen, det er en risikoroulette«.
De 38 sager i kortlægningen er vidt forskellige. I nogle af sagerne har politiet eftersat mordere, hjemmerøvere eller vanvidsbilister. Biljagterne i andre sager har handlet om mindre alvorlige lovbrud som manglende sikkerhedssele, kørsel uden kørekort eller en forsikringssag på bilen.
Rigspolitiets regler for udrykningskørsel siger, at politiet kun må eftersætte, hvis det vurderes, at der ikke er andre måder at forfølge den mistænkte lovovertrædelse på. Politifolkene er desuden forpligtet til løbende at vurdere proportionaliteten mellem den formodede lovovertrædelse og den risiko, som en biljagt involverer for betjentene, de eftersatte og tilfældige borgere på gaden.
Politiklagemyndigheden har også bidt mærke i de voldsomme tabstal ved eftersættelser. På den baggrund har myndighedens øverste instans, Politiklagerådet, besluttet at sætte fokus på området i år.
»Det er blandt andet med det i sigte at undersøge, om der for eksempel er behov for nye instrukser eller nyt undervisningsmateriale og eventuelt at rette henvendelse til Rigspolitiet om dette«, siger Charlotte Storgaard, direktør i DUP, i et skriftligt svar til Politiken.
Ingen konsekvenser for politiet
Det er politiklagemyndigheden, som efterforsker sagen, hvis en borger bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i forbindelse med en eftersættelse. Det er dog anklagemyndigheden i form af Statsadvokaten eller Rigsadvokaten, som beslutter, om der skal rejses sag. Politiken har fået aktindsigt i samtlige afgørelser truffet hos Statsadvokaten og klageinstansen Rigsadvokaten.
I ingen af de sager, hvor der siden 2012 er truffet afgørelse, har statsadvokaten eller Rigsadvokaten besluttet, at forløbet skulle have konsekvenser for betjentene.
DUP-direktør Charlotte Storgaard mener ikke, at man bør fokusere så meget på, om sagerne ender med strafforfølgning af betjentene. Hun peger på, at en sag om udrykning skal belyses så grundigt som muligt og ikke kun for at vurdere, om der kan placeres et strafferetligt eller disciplinært ansvar. Det skal også ske, for at politiet og andre kan lære af forløbet og vurdere, om det giver anledning til at ændre i procedurer, indskærpe regler eller lignende.
»Politiklagemyndigheden har i nogle sager skrevet til den involverede politikreds om forhold, som myndigheden er blevet opmærksom på ved undersøgelsen af sagen«, siger Charlotte Storgaard.
Rigspolitiet er på baggrund af tallene parat til at se på, om reglerne er gode nok, siger politiinspektør Uffe Stormly:
»12 dræbte på grund af det her gør jo simpelthen, at vi er nødt til at kigge på, om der er ting, vi kan gøre anderledes. Alvorlig tilskadekomst i de her situationer medfører mange gange, at folk får mén for resten af livet, så derfor ser vi med stor alvor på det«, siger han.
Uffe Stormly oplyser, at Rigspolitiet snarest vil mødes med Politiklagemyndigheden for at afklare, hvad politiet kan lære af de 38 sager.
»Vi har taget kontakt til Politiklagemyndigheden på baggrund af de tal her, og vi er allerede i gang med at drøfte, om reglerne i udrykningsbekendtgørelsen skal justeres«, siger han.
fortsæt med at læse
