Kender De Julia Sofia?
Måske ikke umiddelbart, men nu skal jeg fortælle. Julia Sofia er en ung kvinde på cirka 20, vil jeg tro, og hendes job er at være ’influencer’. Hvad er så en influencer? Det er en youtube-personlighed, som bruger sin charme og udstråling til at fortælle brugerne – måske mest teenagere – om alt i livet, stort og småt, hvilken neglelak hun tager på, hvad hendes hobby er, hvorhen hun rejser, hvad hun sådan synes om og ikke synes om alt muligt mellem himmel og jord. Hvis der er reklame involveret i youtube-snakken, f.eks. billeder af et bestemt mærke neglelak, må hun helst gøre opmærksom på det, ikke at det spiller nogen rolle, men bare for lige at overholde reglerne. Reklamerne suser ind.




























