»Der har indtil videre været god stemning i forhandlingslokalet, men i aften har Morten Østergaard (RV) og de radikale valgt at udeblive fra regeringsforhandlingerne. Det er Morten Østergaards måde, at sige til Mette Frederiksen (S), at hendes metoder ikke duer«. Sådan siger Politikens Politiske redaktør, Anders Bæksgaard.
»Den gode stemning, der har været under forhandlingerne, den er nu totalt død. Vi har at gøre med et Radikale Venstre, der føler, at Socialdemokratiet har prøvet at snyde dem ved at lukke en aftale om klima, inden man har talte om det, som de radikale synes, er en af de største knaster nemlig økonomien«, siger Anders Bæksgaard.




























