Bilist i brunlig firehjulstrækker stikker fra ulykke med hårdt kvæstet cyklist

En cyklist blev alvorligt kvæstet, da en bilist ramte vedkommende på Hjerting Landevej ved Alslev syd for Varde.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Cyklisten er alvorligt kvæstet, og en lægehelikopter er ankommet til ulykkesstedet.

»Efter ulykken kører bilisten fra stedet i retning mod Esbjerg«, fortæller vagtchef Erik Lindholdt.

Han har ved 17-tiden ikke yderligere oplysninger om cyklistens identitet eller tilstand.

Bilen var en brunlig firehjulstrækker pickup med åbent lad.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne høre fra folk, der har oplysninger om bilen.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her