En 28-årig kvinde har natten til torsdag været udsat for et forsøg på voldtægt i Skagen.
Det oplyser vagtchef Jes Falberg fra Nordjyllands Politi.
Omkring klokken 01.45 blev kvinden antastet af fire mænd, mens hun sad på en trappe på Øster Strandvej i Skagen. Hun var netop steget ud af en taxi, fordi hun ville tilbage på diskotek Buddy Holly, har hun fortalt politiet.
»Mændene tager fat i hende, hiver hende ned på jorden og forsøger trække bukserne af hende, men hun kæmper imod, og det lykkes hende at kradse en af mændene så meget i ansigtet, at de forsvinder fra stedet uden at forfølge hende«, siger Jes Falberg.
Hun fik blackout og vågnede i sit telt med smerter i underlivet: Antallet af anmeldelser om voldtægt er tredoblet på Roskilde FestivalKvinden har beskrevet de fire dansktalende mænd som 'arabiske' af udseende.
»Vi har foreløbigt kun et sparsomt signalement af de fire mænd. Kvinden er bragt til hospitalet, hvor en retsmediciner undersøger hende for at sikre spor«, siger vagtchefen.
Vi har foreløbigt kun et sparsomt signalement af de fire mænd. Kvinden er bragt til hospitalet, hvor en retsmediciner undersøger hende for at sikre spor
Var på besøg i Skagen
Politiet har også haft hunde til at lede efter spor på overfaldsstedet.
Kvinden, der kommer fra Aarhus, var på besøg hos kammerater i Skagen.
Hun er ifølge vagtchefen ikke kendt af politiet i forvejen.
»Hun mener, at den ubehagelige oplevelse stod på i få minutter. Hun har desuden fortalt, at hun aldrig har mødt nogen af de fire mænd før«, siger Jes Falberg.
Han opfordrer personer, der skulle se en mand af mellemøstlig udsende med kradsemærker i ansigtet, til at kontakte politiet.
ritzau
fortsæt med at læse




























