Efter endnu en farlig episode i Københavns gader leder politikerne efter nye måder at straffe vanvidsbilister på.

Politikere vil ramme vanvidsbilister hårdere

En 35-årig politiassistent ved Københavns Politi mistede i juli livet i en trafikulykke på Langebro i København. Foto: presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix Foto: Presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix
En 35-årig politiassistent ved Københavns Politi mistede i juli livet i en trafikulykke på Langebro i København. Foto: presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix Foto: Presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklenLæst op
03:13

Såkaldte vanvidsbilister skaber frygt og fører både ødelæggelse og i værste fald død med sig, når der køres alt for stærkt på befærdede gader. I weekenden skete det igen, da to fodgængere i København blev ramt af en sort Audi.

Det første offer, en svensk mand, blev hårdt kvæstet, da bilen ramte ham og fortsatte gennem gaderne. Kort efter påkørte bilen også en norsk mand, som fik et brud, men senere blev udskrevet fra hospitalet.

Påkørslerne skete lørdag aften, da der var mange mennesker på gaderne i det indre København. I slutningen af juli blev en 35-årig politibetjent dræbt, da hans bil blev torpederet, ligeledes af en Audi, på Langebro.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil straffe vanvidsbilisterne hårdere, men det er ikke så ligetil. Faktisk ved han ikke endnu, hvordan det skal ske.

I første omgang har han bedt Rigsadvokaten og Rigspolitiet om at se på, hvordan problemet kan løses, oplyser han til Ekstra Bladet.

Strafferammen er allerede i dag på otte års fængsel, hvis man på hensynsløs måde sætter andres liv i fare. Strafferammen bliver dog så godt som aldrig udnyttet.

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe de her mennesker. De har ingen respekt for politiet, bøder eller klip i kørekortet. Vi må ramme dem på andre måder«, siger Jeppe Bruus, retsordfører i Socialdemokratiet.

Sort Audi kører vanvidskørsel i København: To mænd påkørt

Han anerkender, at det at hæve strafferammen yderligere ikke nødvendigvis vil betyde hårdere straffe til vanvidsbilisterne. Men »det vil sende et alvorligt signal til både gerningsmænd og domstole«, siger han.

Leasede muskelbiler

De biler, som gerningsmændene kører i, er ofte leasede muskelbiler. Bilerne er sjældent registreret hos dem, som kører dem, men derimod hos familie eller venner, der fungerer som stråmænd, hvilket Rigspolitiet har bekræftet. Det gør, at politiet ofte ikke kan konfiskere køretøjet, når en vanvidsbilist bliver stoppet.

Flere partier mener, at politiet skal kunne konfiskere en leaset bil, hvis den er blevet brugt til vanvidskørsel, også selv om lejer ikke er identisk med fører.

»Disse mennesker er uden for pædagogisk rækkevidde og går ikke op i, hvad retssystemet byder dem. Men jeg tror, at de vil have mere respekt, hvis de kan få konfiskeret bilen«, siger Venstres retsordfører, Inger Støjberg.

I sagen om den dræbte politibetjent var bilen, som i al for høj fart kørte over Langebro og var skyld i ulykken, netop leaset.

Weekendens episode, hvor to blev påkørt, førte efterfølgende til fem anholdelser. Efter grundlovsforhør blev den ene varetægtsfængslet frem til 10. september.

Michael Thykier

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her