Motorcyklist kører ind i parkeret bil og bliver dræbt

En 45-årig mand er onsdag aften død på Rigshospitalet, efter at han tidligere på dagen kørte galt på sin motorcykel i København.

Det oplyser Københavns Politi.

Ulykken skete kort før klokken 18.00 på Frederiksborgvej ved Glasvej i Københavns Nordvestkvarter.

»Her mister han herredømmet over motorcyklen. Den rammer en parkeret bil, og føreren af motorcyklen kommer på en eller anden måde i klemme under bilen«, fortæller politiets vagtchef Henrik Brix.

Efter ulykken blev den 45-årige livløse mand bragt til Rigshospitalet, men her døde han senere af sine kvæstelser.

Hans pårørende er blevet underrettet om ulykken.

ritzau

PodcastSe alle
Har du heller ikke lige fået læst Knausgård? Så er du langt fra alene. Men frygt ej! Felix Thorsen Katzenelson og Anna Paludan-Müller ondulerer i podcasten 'Om Sider' nu Karl Ove Knausgårds forfatterskab, så du med god samvittighed (omsider) kan joine dine venners bogklub, og rent faktisk have noget at skulle have sagt. ⁠

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her