Tolkegebyret er en underskudsforretning i millionklassen

Lyt til artiklen

Tolkegebyret har indtil videre efterladt regionerne med ubetalte regninger for cirka seks millioner kroner.

Det skriver DR.

De fem regioner har nu i et års tid opkrævet gebyret på mellem cirka 200 og 1.700 kroner, hvis en patient, der har boet i Danmark i mere end tre år, har skullet bruge en tolk hos lægen eller på sygehuset.

»Tolkegebyret er tungt at håndtere, og samtidig er det skidt for patienterne. Så min opfordring er, at man afskaffer tolkegebyret«, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, til DR.

Da tolkegebyret blev indført sidste år, var der massiv kritik fra læger og sygeplejerske.

Ingen overskudsforretning

Faktisk er regningen endnu større, påpeger Lose.

»Det, der ikke tæller med i regnestykket, er den tid, vores sundhedspersonale bruger. Hvis man medregner, hvor mange ressourcer læger og sygeplejersker bruger, så tror jeg ikke, det er nogen overskudsforretning«, siger Lose.

»De har i forvejen en begrænset tid med patienten, og i den tid skal de nu også bruge tid på at snakke om, om der er brug for en tolk, og om patienten så selv sørger for en tolk, eller om tolken skal bestilles - og forklare, at der kommer en regning«, siger hun.

Lose tilføjer, at en del af udgifterne har været engangsudgifter. Til eksempelvis udvikling af nye it-systemer.

Ifølge sundhedsordfører Rasmus Horn (S) er der flere fordele end ulemper ved tolkegebyret. Det handler om integration, påpeger han.

»Det her handler ikke om at tjene penge. Det her handler om at sikre, at alle, der bor her i Danmark, lærer dansk og bliver en aktiv del af det danske samfund«, siger han til DR.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her