De har længe været en sten i skoen på den til en hver tid siddende minister på området, og nu ser stenen ud til at være vokset yderligere.
I den seneste opgørelse fra Udlændingestyrelsen er der således hele 89 personer på såkaldt tålt ophold i Danmark. Det er 11 flere end et halvt år forinden og 33 flere end ved nytår 2017.
»Der skal gøres noget, det duer jo ikke det her. Det sidste, der er sket, er, at Lindholm er blevet skrottet, og hvad sker der så med dem på tålt ophold«, spørger DF’s udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard.
Personer på tålt ophold er typisk personer, der har begået kriminalitet, og som ud over deres fængselsstraf også har fået en udvisningsdom. På grund af for eksempel fare for dødsstraf eller tortur i deres hjemland kan Danmark af menneskeretlige årsager dog ikke sende dem hjem, hvorfor de er her på tålt ophold.
Det betyder for størstedelen af dem, at de har opholds- og meldepligt på eksempelvis Udrejsecenter Kærshovedgård.
Den tidligere regering havde planer om at oprette et nyt center på øen Lindholm for blandt andre personer på tålt ophold, men de planer lagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) endegyldigt i graven i sidste uge. Politiken har bedt om et interview med ministeren om, hvad årsagen til stigningen er, og hvad han vil gøre ved det. Han nøjes dog med følgende skriftlige kommentar:
»Der er udlændinge, som vi ikke ønsker her i landet, men som vi desværre heller ikke kan sende hjem lige nu, fordi de risikerer at blive udsat for dødsstraf eller tortur i hjemlandet. Det er et langt sejt træk at forsøge at påvirke den situation. Men det ændrer ikke ved, at jeg vil bruge alle de værktøjer, vi har til rådighed, for at det lykkes«.
Hvilke værktøjer, der er tale om, nævner han ikke.
Diplomatiske forsikringer
Stigningen i antallet er sket under den tidligere regering. Det på trods af, at det for tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var et erklæret mål at få lavet såkaldte diplomatiske forsikringer med lande som Marokko og Iran om, at de tog imod deres udviste, kriminelle medborgere, men til gengæld garanterede, at de pågældende ikke ville lide fysisk overlast ved hjemsendelse.
Det lykkedes ikke at få lavet den slags diplomatiske forsikringer, om end det i begyndelsen af januar i år rent faktisk lykkedes at hjemsende den terrordømte Said Mansour til Marokko uden en decideret diplomatisk forsikring.
Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, kalder udviklingen »noget, der er lidt svært at styre politisk«.
»Det bedste, man kan gøre, er at lave diplomatiske forsikringer, så man kan få løst problemet«, siger han, men medgiver, at de er vanskelige at indgå.
Nye Borgerliges formand og udlændingeordfører, Pernille Vermund, vil nu søge flere oplysninger om udviklingen, som ifølge hende enten kan være udtryk for en positiv eller en negativ udvikling.
»Hvis udviklingen skyldes, at der er flere, der bliver dømt til udvisning, så synes jeg, det er en positiv udvikling – ikke at der er flere kriminelle løs, men at det får konsekvenser for dem, der er kriminelle. Men hvis udviklingen skyldes, at det bliver sværere at komme af med dem, eller at man er mindre ihærdig i forhold til at komme af med dem, så er det jo en negativ udvikling«, siger hun, men tilføjer, at det under alle omstændigheder ikke er positivt at have folk gående rundt på tålt ophold.
Adspurgt, om Danmark bør presse mere på for at hjemsende udvisningsdømte, selvom myndighederne advarer om konsekvenserne ved det, svarer Vermund, at »generelt bør man have sig for øje, at der er store dele af verden, hvor man lever anderledes end i Danmark«.
»Hvis vilkårene for at blive sendt tilbage til det land, man har statsborgerskab i, er, at det nærmest skal være lige så sikkert at leve i, som det er at leve i Danmark, så kommer vi jo aldrig af med de her mennesker. Man kan ikke gå rundt og forvente, at hele verden skal være lige så sikker at leve i, som Danmark er, for at man kan komme af med kriminelle udlændinge«, siger hun.
Udlændingeordfører for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard bebuder en række spørgsmål til Tesfaye, men er heller ikke imponeret over udviklingen under den regering, som DF var støtteparti for.
»Det er ualmindelig dårligt, uanset hvilken regering, der sidder, og vi har jo også haft vores bøvl med den tidligere regering i forhold til, hvornår folk skal sendes hjem«, siger hun og tilføjer:
»Man taler om hjemsendelser, hjemsendelser, hjemsendelser , og så bliver der flere og flere, der får lov at blive på tålt ophold«.
fortsæt med at læse
