Der er »nogle gange« noget »lidt« panikagtigt over klimadebatten.
Det siger dronning Margrethe i et interview til den svenske avis Expressen. Her er dronningen blevet interviewet en hel time af redaktøren for avisens sydsvenske udgave, Kvällsposten.
Dronningen er ifølge artiklen meget populær blandt bladets læsere. Hun optræder klædt i en smuk turkis dragt, og så taler hun et udmærket, måske lidt gammeldags svensk.
Egentlig er det underligt, at man i et land som Sverige, hvor afstandene er så store, skal skamme sig over, at man flyver.
Interviewet handler om at være farmor, at være kvindelig regent og meget andet - heriblandt altså klimaudfordringerne.
»Hvis du går i panik, gælder både i tilfælde af ulykker eller i det lange løb, så går det ud over helbreddet. Panikreaktioner er ikke en god idé«, mener dronningen.
Hun forklarer også, at panikken især skyldes, at nogle mennesker synes, at det er meget kritisk med klimaforandringerne. Der skal vi i stedet holde hovedet koldt.
»Ikke få kolde fødder, men holde hovedet koldt«.
Dronningen bliver derefter spurgt, om hun har lagt mærke til den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, og her svarer hun blot, at »det kan man jo ikke undgå«.
Grøn tænketank: Greta Thunberg blev på FN-møde i sidste uge symptom på magtens afmagt i klimaspørgsmåletHun glæder sig dog over, at unge mennesker er opmærksomme på klimaet, men siger, at heller ikke de bør gå i panik.
»Hvordan skal man forholde sig til klimaproblemerne?«, spørger redaktøren så.
Og dronningen svarer: »Man skal sørge for, at man både kigger på det, man måske er enig i og også på det, som man ikke er så enig i«.
Er der forskel mellem Danmark og Sverige, vil redaktøren vide. Og dronningen slår fast, at det er der nok.
»Egentlig er det underligt, at man i et land som Sverige, hvor afstandene er så store, skal skamme sig over, at man flyver. Men man kan jo ikke køre trillebør fra Malmø til Haparanda, hvis jeg må udtrykke mig sådan«, siger dronningen med henvisning til en svensk by helt oppe nordpå ved grænsen til Finland.
fortsæt med at læse




























